Større engagement og motivation hos de studerende står højt på danske universiteter og andre videregående uddannelsers ønskeliste. Det er et centralt pædagogisk mål i de strategiske rammekontrakter mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne, og øget anvendelse af digital læringsteknologi har længe været i kikkerten som et middel til at opnå dette.

Den nye forskningsoversigt i serien ’Pædagogisk indblik’ undersøger netop potentialerne i digital læringsteknologi ift. at øge de studerendes engagement på videregående uddannelser. Ud fra såvel skandinavisk som international forskning på området gennemgår den en række konkrete digitale læringsteknologier og afdækker, hvordan de kan bidrage til at styrke engagementet.

”Helt overordnet konkluderer forskningen, at der, under de rette forudsætninger, er et stort potentiale i digital læringsteknologi ift. at øge engagementet hos de studerende, både adfærdsmæssigt, emotionelt og kognitivt. Men den peger også på en række barrierer og negative konsekvenser, der kan være forbundet med at anvende digital læringsteknologi,” siger Mikkel Godsk, undervisningsudvikler ved Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet, og medforfatter til forskningsoversigten.

Genkendelig undervisning

Selvom der under coronakrisen har været særligt skarpt fokus på digital læringsteknologi, er det ikke et nyt fænomen på de videregående uddannelser. Teknologien fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1970’erne i forbindelse med, at der blev etableret såkaldte telekurser (dvs. kurser via tv).

”I dag er udbuddet af digitale læringsteknologier meget stort, men realiseringen af deres potentialer afhænger i bund og grund af, om underviserne har tid, lyst og kompetencer til at udvikle, strukturere og afholde undervisning med teknologierne, herunder tage højde for de pågældende teknologiers muligheder og begrænsninger. Underviserne skal naturligvis også have adgang til de relevante teknologier og den rette support” siger Mikkel Godsk.

Den digitale læringsteknologi er nemlig ikke blot et slaraffenland af muligheder. Der er også en række barrierer knyttet til teknologien, fx de studerendes og undervisernes holdning til teknologi, juridiske og etiske dilemmaer (fx i relation til GDPR og privatliv) samt adgang til teknisk, pædagogisk og administrativ support. Ligesom meget afhænger af, om underviseren er i stand til involvere de studerende og støtte deres indbyrdes kommunikation og interaktion via teknologien.

”Forskningen viser desuden, at det er helt afgørende for at indfri potentialerne i den digitale læringsteknologi, at underviseren påtager sig en aktiv rolle som facilitator af læring, der aktivt involverer de studerende i undervisningen og tager hensyn til deres behov. Faktisk lidt i stil med traditionel, aktiv tilstedeværelsesundervisning,” siger Karen Louise Møller, specialkonsulent ved Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet, og medforfatter til forskningsoversigten.

Forskningsoversigten identificerer i alt 53 forskningsbaserede anbefalinger til, hvordan 8 konkrete digitale læringsteknologier kan øge de studerendes engagement i undervisningen på de videregående uddannelser. Disse anbefalinger indgår i forskningsoversigten, men er desuden samlet i den booklet, der udgives sammen med forskningsoversigten. 

Fakta

’Digital læringsteknologis potentiale for studerendes engagement’ af Mikkel Godsk, Karen Louise Møller og Bente Kristiansen er den 12. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om digital læringsteknologi giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning på området og henvender sig især til undervisere, undervisningsudviklere og beslutningstagere på de videregående uddannelser.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.

Forskningsoversigten skelner mellem tre former for engagement hos studerende:

• Adfærdsmæssigt engagement handler især om de studerendes indsats og deltagelse i undervisningen. Det understøttes især af de teknologier, der er velegnede til at formidle pensum, skabe struktur samt støtte aktiv læring og interaktion.
• Emotionelt engagement relaterer sig til de studerendes reaktioner på læringsmiljøet, deres medstuderende og undervisere i form af bl.a. interesse, tilfredshed, velbefindende og entusiasme. Det knytter sig især til teknologier, der understøtter en righoldig kommunikation og interaktion såvel mellem underviser og studerende som mellem de studerende indbyrdes.
• Kognitivt engagement relaterer sig bl.a. til de studerendes arbejde med pensum, kritisk tænkning, dybdelæring, refleksion og selvstyret læring. Det hænger især sammen med de teknologier, der gør det muligt for studerende at involvere sig aktivt og fleksibelt i diskussioner, problemløsning, samarbejde, afprøvning af hypoteser og refleksioner over egen læring.

Hent forskningsoversigt og booklet

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Kontakt:

Mikkel Godsk, undervisningsudvikler ved Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet
T: 27 78 28 00
E: godsk@au.dk

Karen Louise Møller, specialkonsulent ved Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet
T: 50 82 26 81
E: klmoeller@au.dk