Det stærke skandinaviske fællesskab styrker social resiliens
Magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 77, marts 2016 om resiliens. Resiliens er ikke kun en individuel størrelse – den skabes også i fællesskabet. Og det har vi meget af i Skandinavien.
Professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, Peter Berliner efterlyser mere skandinavisk forskning i resiliens. Han arbejder p.t. med et resiliensprojekt i folkeskolen, der skal flytte fokus fra det stærke individ til det stærke fællesskab. Netop det blik på resiliens er relevant i Skandinavien, hvor det fællesskabsorienterede velfærdssamfund i sig selv skaber en høj grad af social resiliens.