PIRLS har undersøgt 4. klasseelevers læsefærdigheder i 40 lande. 215.000 elever - heraf 4000 i Danmark - har læst både en informerende og en skønlitterær tekst og gennem deres svar på en række spørgsmål testet deres evne til at forstå, bruge og vurdere teksterne. Også en lang række oplysninger fra forældre og lærere vedrørende forhold i skole og hjem indgår i undersøgelsen, der placerer Danmark på en delt 8. - 18. plads. Resultaterne blev offentliggjort på DPU onsdag 28. november.

Dermed har de danske elever taget et stort spring op ad rangstigen siden en tilsvarende undersøgelse i 1991 placerede dem i bunden på niveau med elever i Trinidad-Tobago og Venezuela. I dag klarer Danmark sig lige så godt som nogle af de lande vi helst vil sammenligne os med - fx Italien, USA, Tyskland, Holland og ikke mindst de øvrige nordiske lande og endda bedre end lande som England og New Zealand. Finland har dog ikke deltaget i undersøgelsen. Der er kun få lande, der klarer sig væsentligt bedre, men til gengæld mange, der ligger markant dårligere end Danmark.

Én ting er gennemsnittet, noget andet spredningen i niveau i de enkelte lande, der ofte er meget stor. Selvom Rusland topper listen med det højeste landsgennemsnit, læser 30 % af de danske klasser bedre end det russiske gennemsnit. Men der er også 10% af de danske klasser, som læser dårligere end det internationale gennemsnit.

Niveauet hævet med et klassetrin

Forskerne Jan Mejding og Louise Rønberg fra Institut ved Pædagogisk Psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, har stået for den danske del af PIRLS. PIRLS-undersøgelsen kan dog ikke i sig selv give svar på, om de danske resultater er bedre end i 1991, da PIRLS for det første tester 4. klasser og ikke 3.klasser som i 1991 og for det andet benytter en helt ny læsetest. Derfor har forskerne på DPU i tillæg til PIRLS gennemført en supplerende undersøgelse, hvor et stort antal tredje- og fjerdeklasser fra skoler, der medvirkede i PIRLS, også er blevet vurderet med den gamle IEA-læseprøve fra 1991.

"Den gode historie er, at der er tale om en signifikant fremgang for de danske elever. Vi har hævet det gennemsnitlige læsestandpunkt med, hvad der svarer til ét klassetrin siden 1991, og eleverne er kommet på højde med deres nordiske brødre og søstre. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. 25% af fjerdeklasseeleverne læser kun på tredjeklasseniveau, så det er vigtigt, at vi fastholder fokus på at hjælpe dem, der hænger", siger Jan Mejding.

Selvom der stadig er mange dårlige læsere, var spredningen mellem den danske top og bund dog endnu større for 15 år siden. Selv de dårligste læsere kan mere i dag end de kunne dengang.

Ifølge Jan Mejding er det svært at give entydige forklaringer på det store spring fremad.

"Det, der er en medvindsfaktor i én klasse, kan være en modvindsfaktor i en anden. Men der er ingen tvivl om, at det øgede fokus på læsning med klare mål og kurser til lærerne har trukket i den rigtige retning", siger Jan Mejding.

Eleverne er også blevet spurgt om, hvor meget de læser for sjov, og blandt de danske elever læser næsten halvdelen dagligt for deres fornøjelses skyld. Det er dog mest pigerne, der generelt også - stadig - læser bedre end drengene.

Lære at læse eller læse for at lære

Rusland og Hong Kong indtager førstepladsen på PIRLS-listen. Rusland har gennemført en stor undervisningsreform og fokuserer i begynderundervisningen nu meget stærkt på matematik og læsning, "men ikke så meget andet", mener Jan Mejding.

Til gengæld kan der være inspiration at hente i Hong Kong. Her er det ikke kun modersmålsunderviserne, men alle faglærere, der har ansvar for elevernes læsefærdigheder.

"Det betyder i praksis, at eleverne får læseundervisning i alle fag. Det kan vi lære af. I de små klassetrin er fokus for læseundervisningen naturligt, at eleverne "lærer at læse", men fra mellemtrinnet og frem skal de læse i mange andre fag end dansk. Derfor må læseundervisningen øge fokus på, at eleverne lærer "at læse for at lære". Det er ikke blot et anliggende for modersmålslæreren. De øvrige faglærere skal være opmærksomme på, at elever, der teknisk set kan læse, ikke nødvendigvis også kan læse med forståelse, så de kan anvende det, de læser, til noget", mener Louise Rønberg.

Fakta

Læs mere om undersøgelsen og dens resultater på www.dpu.dk/pirls

Den danske hovedrapport fra undersøgelsen udkommer primo 2008.