Aarhus University Seal

Blogging og foredrag i Forskningens døgn

Tre DPU-arrangementer i årets Forskningens døgn: Mobningsekspert Helle Rabøl Nielsen om hvordan man undgår mobning, Karen Levinsen om børns mediekultur og Late Night-blogging med vejledningsforskere.

Hvordan undgår vi mobning blandt børn?
Forsker og antimobbe-konsulent, Helle Rabøl Hansen stiller spørgsmålet om mobning skyldes onde børn eller onde mønstre - der kan brydes. Helle Rabøl Hansen er cand.jur. og forsker på DPU. Hun har arbejdet med viden og værktøjer til indsatsen mod mobning i skoler og daginstitutioner og er forfatter til bogen "Grundbog mod mobning". Tid og sted: Gentofte Bibliotek, fredag d. 27. april kl. 16-18.

De kompetente mediebørn
Karin Levinsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet fortæller om formelle og uformelle læringsprocesser samt børns mediekultur. Foredraget er et led i arrangementet om børns læring og mediekultur, hvor du blandt andet kan deltage i den digitale legestue og få vejledning fra superbrugere = skolebørn. Tid og sted: Gentofte Bibliotek, lørdag den 28. april kl. 11-15, (Karin Levinsen kl. 11.30).

Læs mere om begge foredrag på Gentofte Biblioteks hjemmeside

Late night blogging
Kan Sokrates tanker om det gode liv hjælpe dig med at vælge uddannelse? Hvordan afklarer man realkompetencer? Og hvorfor i det hele taget al den snak om kompetencer og vejledning? Få svar på spørgsmålene og mange flere fredag d. 27. april fra kl. 20, hvor du kan blogge med vejledningsforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Videncenter for Uddannelses - og Erhvervsvejledning. For at deltage skal du være oprettet som bruger. Det bliver du på et øjeblik ved at klikke på 'logen/joint' i øverste højre hjørne. Gå til bloggen

Forskningens døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, der skal vække interesse og forståelse for forskningens metoder, processer og resultater. Forskningens Døgn 2007 varer fra fredag den 27. april kl. 15 til lørdag den 28. april kl. 15. Læs mere om forskningens døgn