20 millioner kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til tre projekter på DPU om læring og trivsel i grundskolen
Hvad betyder generativ AI for udviklingen af unges læse- og skrivefærdigheder? Hvordan kan matematikvanskeligheder hos elever med dansk som andetsprog mindskes gennem støtte til at forstå matematisk fagsprog? Og hvordan kan undervisning i bæredygtighed integreres bedre i de humanistiske fag i folkeskolens udskoling? Det er omdrejningspunkterne for tre nye forskningsprojekter ved DPU, Aarhus Universitet, der alle har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.