[Translate to English:] (Dørene lukkes præcist)

Bedømmelsesudvalg:

• Lektor Ulf Brinkkjær (formand), Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
• Ass. professor, Shelley Taylor, Faculty of Education, Western University, Ontario
• Senior ass. professor, Monica Axelsson, Stockholm University, Department of Language Education

Hovedvejleder:

• Professor Anne Holmen, Københavns Universitet (Tidl. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU))

Medvejleder:

• Lektor Bolette Moldenhawer, Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Forsvaret ledes på engelsk af lektor Pia Bramming, Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, bygning D, lokale 256, sekretariatet.

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er vært ved en efterfølgende reception.

Resume:
Det overordnede fokus for afhandlingen er at undersøge hvorfor minoritetsbørn, som får støtte i form af dansk som andetsprogsundervisning i Folkeskolen, ikke desto mindre tilsyneladende har svært ved at opnå samme akademiske niveau som deres etnisk danske medelever. Med udgangspunkt i en teoretisk position, hvor klasserumsdiskurs spiller en afgørende rolle i udviklingen af elevers læring og bevidsthed (Bernstein 2000; Christie 2007; Maton 2010), undersøges implementeringen af skolefaget dansk som andetsprog som dimension i historieundervisningen ved at analysere lærer-elev interaktioner med forskellige lærere og fra forskellige tidspunkter fra et observeret undervisningsforløb i en 5. klasse omhandlende Danmark omkring århundredeskiftet (1900-tallet). Det indsamlede videomateriale og senere transskriptioner af lærer-elev interaktioner herfra dannede hovedparten af forskningens data, og blev suppleret af ’screen shots’ af det multimediemateriale som undervisningen baserede sig på. Derudover blev datasættet også suppleret af efterfølgende lærerinterview med de pågældende lærere.  Ved hjælp af lingvistiske analyser gennemført via den såkaldte udvekslingsstrukturanalyse (exchange structure analysis) som baserer sig på Hallidays systemisk funktionelle lingvistik, samt uddannelsessociologiske analyser via grebene Semantik og Specialisering fra Legitimation Code Theory (Maton, forthcoming) baseret på Bernsteins kodeteori, udforsker forskningen forbindelser mellem læring, sprog, viden og knowers i den observerede klasserumspraksis. Forskningens fund præsenteres i afhandlingens fire artikler, som samlet set giver indblik i vigtigheden og kompleksiteten af klasserumsdiskursen for udviklingen af elevernes begrebsverden i forhold til forståelser af hvad der læres, og i sidste ende for udviklingen af deres bevidsthed i forhold til hvad der ses som legitim viden i klasserummet.