Staten, eliten og ’os’ - Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskålen
Fagligt arrangement i forbindelse med udgivelsen af lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Claus Haas’ nye bog. Ove Kaj Pedersen (CBS) samt Ning de Coninck Smith og Jens-Erik Kristensen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), kommenterer bogens analyser.
Info about event
Time
Location
Bygnnig D, lokale 169, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Deltagelse i arrangementet er gratis.
Claus Haas, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), præsenterer sin bog 'Staten, eliten og ’os’. Erindrings og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskålen' (Aarhus Universitetsforlag, 2014).
Spørgsmålet er: Hvilke erindrings- og samfundsfællesskaber skal skolen forberede elever til at leve og virke i: Et demokratisk? Et nationalt? Et flerkulturelt? Hvad siger staten, partipolitkerne, lærerne, den didaktiske ekspertise, lærerbogsforfatterne og kulturforskerne?
Bogen bruger empiriske undersøgelser af historieundervisningens erindrings- og identitetspolitik som cases for at finde svarene, bl.a. med afsæt i socialkonstruktivistisk og læringsteoretisk ’kulturalisme’ og Pierre Bourdieus felt- og magtbegreb.
Tre forskere kommenterer bogen ud fra deres faglige perspektiver. Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School, sætter bogen forbindelse med skole- og uddannelsespolitikken i konkurrencestaten.
Ning de Coninck-Smith, professor MSO ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og leder af 'Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år', sætter bogen ind i et bredt skole- og uddannelseshistorisk perspektiv.
Jens-Erik Kristensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), har læst bogen med et samtidsdiagnostisk blik med særlig fokus på temaet ”sammenhængskraft”.