Aarhus University Seal

Social baggrund og pædagogiske præferencer blandt personalet i danske daginstitutioner

Oplæg ved Professor Bent Olsen fra Pædagogisk Institut, Universitet i Trondheim, og efterfølgende debat.

Info about event

Time

Tuesday 29 October 2013,  at 14:00 - 16:00

Location

Lokale A220 Festsalen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV


Hver dag møder et godt stykke over 300.000 mennesker hinanden i de danske daginstitutioner: børn, pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere. Hvilke livshistoriske ressourcer møder personalet børnene med? Og hvad holder personalet for at være vigtige værdier i dette møde? Begge spørgsmål er undersøgt med et spørgeskema besvaret af 700 pædagoger og medhjælpere i 80 daginstitutioner. Oplægget gennemgår projektets fund, teori og metode.

Forskningsprojektet bygger på den franske sociolog Pierre Bourdieus rammeværk: kapitalbegreberne, Habitus og social klasse: Hvordan kan den enkeltes opvækst- og levemiljø have bidraget til at fremme visse pædagogiske værdisæt frem for andre?  Med brugen af den såkaldte ”korrespondanceanalyse” kortlægges hele faggruppens indre struktur – og indre spændinger.

Bent Olsen har over de sidste par årtier undersøgt sammenhænge mellem det praktiske arbejdsliv i daginstitutionen og de forskellige potentialer og kundskaber, personalet forløser her. Forarbejdet til dagens forelæsning beskriver daginstitutionens bidrag til reproduktionen af sociale forskelle og er udgivet med titlen Når pædagogikken bringer mennesker sammen. Bogen Pædagogik, pædagogmedhjælpere og pædagoger – arbejdsdelinger og opdragelsespraksis i daginstitutionen er del af den aktuelle professionsforskning på området.

Tilmelding her

Alle er velkomne.

Arrangeret af Forskningsprogrammet Læring, Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS).