Aarhus University Seal

NEW MATERIALISM PÅ ARBEJDE – agential realisme og Science and Technology Studies vis a vis empirisk analyse

Graduate School of Arts: ph.d. kursus

Info about event

Time

Monday 23 September 2013, at 07:30 - Thursday 26 September 2013, at 16:00

Location

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København

Organizer

Graduate School of ARTS – forskeruddannelsesprogrammerne på Institut for Uddannelse og Pædagogik

Den ny-materialistiske teoritradition har en del år på bagen med forfatterskaber som f.eks. Bruno Latours (Aktør Network Theory) og Donna Haraways (Science and Technology Studies), der har inspireret og udfordret store dele af den videnskabelige ’post-tænkning’ og resulteret i kreative og nybrydende samtænkninger/ diffraktive tænkninger med f.eks. diskursanalytiske, feministisk teoretiske og praksisteoretiske traditioner (Michel Foucault, Judith Butler, Ann Phoenix, Bronwyn Davies m.fl). Nogle af de nyeste bud indenfor feltet kommer fra den agentiale realisme, som Karen Barad har udviklet, og fra de anvendelser, som dette begrebsapparat har givet grobund for hos forskere indenfor humanistiske og socialvidenskabelige områder.

Kurset er koncentreret om de empirisk analytiske anvendelsesmuligheder, der vil kunne ligge i disse drejninger. Fokus rettes derfor mod ny-materialisme læst diffraktivt med forskellige traditioner indenfor STS og poststrukturalisme, sådan som disse traditioner kan videretænkes i analytiske greb og tilgange til empiriske data.

Formålet er sammen at udforske de udfordrende skridt, der kan tages fra teoriramme gennem specificering af analytisk værktøj til fremdestillering af konkrete analyser og videre ind i de kreative skriveprocesser, der raffinerer og formidler de analytiske pointer, som netop disse teoretiske frameworks muliggør frembringelse af. Der bliver således i kurset gennemgået teori-og begrebssystemer, men med det specifikke formål at klargøre, hvad det begrebstilbud, der skal arbejdes videre med i forhold til empirisk analyse, består i. Vægten lægges derfor især på arbejdsgange og fremgangsmåder, der kan hjælpe analytiske greb frem, destilleringsmetoder der producerer analytikker til konkret brug i forhold til empiri, og skrivemåder der tydeliggør og giver grobund for yderligere raffineringer af analytiske pointer – som resultatet af den empiriske analyse.

Det er således ikke primært datagenereringsprocessen, der er til behandling, men analyseprocessen, som de genererede data gøres til genstand for. Undervisningen tager derfor udgangspunkt i den empiri, som underviserne og de studerende medbringer. Det er dog ikke et krav, at samtlige deltagere har genereret deres empiri – men deltagernes projekter må være empirisk rettede, og en del af deltagerne må have mulighed for at medbringe data. Mødet mellem deltagere, der står forskellige steder i deres forskningsproces, vil således kunne anvendes til såvel overvejelse som genovervejelse af analytiske strategier og fremgangsmåder.

Kursets tilbud kan anvendes af ph.d.-studerende fra felter indenfor og på tværs af humaniora og samfundsvidenskab, af studerende fra f.eks. sociologi, psykologi, pædagogik, uddannelsesforskning, antropologi, jura, etnologi, men også studerende med interesse for human-non-humane fænomener og tilblivelsesprocesser fra andre videnskabelige discipliner (IT-videnskab, sundhedsvidenskab, business).

Forberedelse

Deltagerne skal på forhånd have læst kursuslitteraturen.

De vil også blive bedt om at producere en tekst på 5-7 sider (2400 anslag pr side), som skal fremsendes senest mandag d. 2. september til doms@dpu.dk og maju@dpu.dk. Teksten kan indeholde metodologiske overvejelser, overvejelser over et bestemt analytisk greb eller begyndende analyse af empiri. Tekstproduktionen er en hjælp til at dreje sine tanker ind til det forestående kursus. Den skal også indeholde en angivelse af, hvilken empiri der allerede er produceret eller planlægges produceret, og nogle vil blive bedt om at fremsende anonymiserede bidder af empiri mhp. arbejdet i grupperne (se nedenfor).

I bliver inddelt i grupper på 4 og vil få gruppens tekster tilsendt til læsning som en del af forberedelsen.

Medbring bærbare computere, da der er afsat tid til at skrive undervejs i kurset.

Program

Kurset finder sted i tidsrummet 9.00 – 16.00 (Mandag dog 9.30 – 16.00).

Dag 1

  • Intro og proces i grupper: Hvad er min metodologiske udfordring lige nu?
  • Oplæg: Kernebegreber. Dorte Marie Søndergaard og Malou Juelskjær
  • Oplæg: Metodologiske og analysestrategiske metaforer (diffraktion, ’plugging’ etc.)
  • Diffraktiv læsning 1. Dorte Marie Søndergaard: Barad og subjektiveringsteori.
  • Grupper: Hvad siger det mig og mit projekt?
  • Plenum
  • Individuel lap-top tid.

Day 2 (language English)

  • Groups
  • Diffractive reading 2. Lucy Suchman: ‘Situational awareness' in remotely-controlled warfighting.
  • Plenum discussion with Lucy Suchman
  • Laptop time: Continue working on the text you prepared for the course.

 18.30: Middag, egen betaling.

Dag 3

  • Plenum: Status: Hvordan er jeres udfordringer i bevægelse?
  • Diffraktiv læsning 2. Malou Juelskjær: Timespacemattering.
  • Grupper arbejder med egne og hinandens analytiske greb.
  • Plenum: Grupperne fremlægger eksempler på analytiske greb. Diskussion

Dag 4

  • Lap-top tid
  • Oplæg: Opsamling af metodologier og strategier: Dorte Marie Søndergaard og Malou Juelskjær
  • ’Slow motionering’ og metarefleksioner i plenum
  • Skriveprocesser
  • Evaluering.

Form

Kursets form veksler mellem plenum, grupper og individuel tid med laptop.

Litteratur

Der vil blive genereret en litteraturliste opdelt i obligatorisk og supplerende litteratur af forskere som: Karen Barad, Lucy Suchman, Malou Juelskjær, Dorte Marie Søndergaard, Judith Butler, Donna Haraway, Hillevi Taguchi, Ann Palmer m.fl.

Kursusansvarlig

Malou Juelskjær og Dorte Marie Søndergaard

ECTS-point:

4 ECTS point

Undervisere

  • Malou Juelskjær, lektor, IUP, København (gennemgående)
  • Dorte Marie Søndergaard, professor, IUP, København (gennemgående)
  • Lucy Suchman, professor, Lancaster University, UK (deltager d. 24. september)

Deltagerantal

Højst 20 studerende

Kursussprog

Dansk og engelsk

Tilmelding

Tilmelding er endnu ikke åbnet