Deltagerne vil:

1. Kende og have brugt en tekstskabelon i Word til at strukturere og frisere deres afhandling med.
2. Være bevidste om og trygge ved litteraturhenvisningernes psykologi og optimale brug
3. Være bedre til publiceringstaktik: Hvordan man finder tidsskrifter og konferencer og indsender papers.
4. Have indsigt i tidsskrifters fagfællebedømmelse og hvordan man tackler artikelrevidering
5. Være mere afklarede omkring den akademiske tekstproduktions tavse koder

1. Manuskriptskabelon i Word

Mange yngre forskere kæmper med at få flere hundrede siders tekst til at makke ret på skærmen. Vi introducerer til en specialdesignet ”Manuskriptskabelon i Word”, der indeholder 15 ”typografier” (eng.: styles), der gør den grafiske opsætning af manuskriptet betydeligt lettere. Alting står, som man vil have det, i samme øjeblik man skriver det – overskrifter på alle niveauer, mellemrum før og efter overskrifter, citater, interview, punktlister og nummererede lister, tabeller, indholdsfortegnelse, litteraturliste, noter, margener, sidetal, linjeafstand, bagkant, indrykninger. Vi ser på en lidet kendt funktion i Word, der hjælper til med at få struktureret og håndteret en tekst: ”Disposition” (”Outline”). Vi afsætter tid til, at hver deltager, der har medbragt sin tekst i en kopifil, kan få den kørt ind i skabelonen på stedet, så afhandlingen er køreklar i det nye format.

2. Litteraturhenvisninger – hvad er fornuftigt?

Fra vejlederen får den studerende hjælp til teoretisk kontekst og fra biblioteket (måske) hjælp med APA-standarder og Endnote – men hvem fortæller en om normerne for litteraturhenvisningers mængde, type og behandling? Skal man henvise fem eller 30 gange til sin hovedinspiration? Hvornår skal man citere og hvornår parafrasere? Skal man have læst hele bogen eller bare kapitlet, man henviser til? Skal man henvise til sin vejleders publikationer – og til sin vejleders helte? Hvad er minimum og hvad er åndssvagt? Her findes få svar hugget i granit, men en åben drøftelse af erfaringer og præferencer giver som regel inspiration og klarhed.

3. At finde et passende tidsskrift eller en konference til sin artikel

Vejleder har sikkert en ide til et tidsskrift. Vi gennemgår andre kanaler: Tjek i autoritetslisten, de store tidskriftforlag (Wiley, Sage, Emerald osv.), Google Scholar (skriv en imaginær titel på dit ønsketidsskrift og det findes måske), se hvor dine inspirationskilder publicerer. Lær at læse et tidsskrifts hjemmeside – forstå Aims and Scope, skim en årgangs artikler for relevans, vurdér dine chancer for at blive optaget. ”Instructions to authors” – hvor meget skal man hænge sig i? Skal man skrive generelt eller til et bestemt tidsskrift? Eller til flere af ét forlags tidsskrifter? At indsende abstract til en konference. Hvordan finde passende konferencer? Deadline et halvt år før. Forstå paper session, symposium, poster – fordele og ulemper. Indsende samme artikel til konference og tidsskrift – hvornår er det okay?

4. Håndtere fagfællebedømmelsen

Forstå bedømmelsesprocessen, relationen redaktør-fagfællebedømmer, en bedømmers tankegang og redaktørens. Hvis afvisning eller betinget accept med (alt for!) mange ændringsforslag: Først håndtere de naturlige emotioner (vrede, skuffelse, fortvivlelse, opgiven). Så, efter en uge kan man adressere den betingede accept: Hvor mange af bedømmerens bemærkninger skal man gå ind i? Hvordan skal man ignorere resten? Strukturere revideringen. Genindsendelses-emailen til redaktøren. Redaktørens behandling af det reviderede manuskript. En ny runde kommentarer – hvordan håndtere dem? Er det i orden, at der er kommet nye kommentarer til?

5. Skrivningens akademiske koder

Her rejser vi alle de ellers ubesvarede og ustillede spørgsmål om akademias produktion af tekster. Novicen oplever, at kloge tekster ofte er svære at læse. Skal man så også selv skrive svært, når man vil være klog? Nej – men hvad er så god akademisk stil? Angsten for den uakademiske, men herligt korte og deklarative sætning. Hvad går an i ph.d.-afhandlingen, hvad er standard og hvad er lidt afvigende, men stadig acceptabelt? Hvad er overbevisende, klichepræget, cool, kollegialt, noget fis, helt nødvendigt, no-no, blæret, too much, under lavmålet, ligegyldigt, solidarisk? Hvad er distanceblænderi og hvad er nødvendig indforståethed? Vi ser på nogle eksempler og drøfter deltagernes erfaringer og udfordringer.

Sprog

Dansk. Vi skal tale en del om tavs viden, tekstens koder, sprogets finkornede signaler, akademia i Danmark vs. internationalt, personlige erfaringer i nyt territorium. Det er umage nemmere for alle på deres modersmål.

Form

Alle fem sessioner har først oplæg, derpå enkelt- eller parvist arbejde, og til sidst spørgsmål i plenum. Enkelte oplæg er i sagens natur instruerende, andre sessioner er mere erfaringsudvekslende.

Undervisere

Ib Ravn, lektor, Forskningsprogrammet Organisation og Læring, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, ravn@dpu.dk

Dato og tilmelding

• Tirsdag d. 13. maj og tirsdag d. 10. juni 2014, begge dage kl. 10-16
• Tilmelding og yderligere information kontakt lektor Ib Ravn, ravn@dpu.dk
• Frist for tilmelding: 1. maj 2014

Der kan maksimalt deltage 20 på kurset