Aarhus University Seal

Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår, visioner gennem 500 år

Den 26. september udkommer det første bind af i alt fem om Dansk skolehistorie. Det første bind: "Da læreren holdt skole. Tiden før 1780", er skrevet af Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen. I den anledning afholdes bogpræsentation og reception ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) den 26. september.

Info about event

Time

Thursday 26 September 2013,  at 15:00 - 17:00

Location

Festsalen (A220), Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Da læreren holdt skole er første bind af Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år – et kulturhistorisk værk i fem rigt illustrerede bind. Det  bringer læseren tæt på skolehverdagen og på skiftende tiders debat om undervisningen af børn helt frem til i dag. Værket har tolv forfattere og er redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith. Det store projekt er finansieret af Carlsbergfondet i samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), og er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Læs mere om bogen og bestil den fra forlaget her

Ved receptionen 26. september, hvor institutleder Hanne Løngreen byder velkommen, vil redaktørerne præsentere den nye skolehistorie, og de to forfattere vil give eksempler på nogle af de fortællinger, som man kan læse i skolehistoriens bind 1. Det var en tid, hvor skolelovgivning og faste bygninger ikke var en forudsætning for skolegang. Ofte var det tilstrækkeligt, at der var forældre, der ville have deres børn undervist – og at der var en lærer, som kunne holde skole.

Læs mere om projektet "Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år"