Aarhus University Seal

Asterisk Live: Er inklusion et problembarn?

Øget inklusion i skolen er et politisk mål, men er det godt eller skidt? Hvad er vejen til reel inklusion? Magasinet Asterisk sætter to eksperter på området i stævne for at finde svar.

Info about event

Time

Friday 25 October 2013,  at 14:00 - 15:30

Location

Stakladen, Aarhus Universitet. Frederik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C

Organizer

Magasinet Asterisk


Tilmelding for studerende

Tidens dogme er inklusion! Skolen har siden 1990'erne ekskluderet et stigende antal børn, men nu er kurven knækket. Færre børn går i dag i specialtilbud. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet og SFI. Den udvikling fortsætter, for ifølge regeringen skal 10.000 børn inkluderes i den almindelige skole i 2015.

Men er øget inklusion vejen frem, eller er inklusion en illusion? Er inklusion løsningen eller snarere problemet? Kom til debat med magasinet Asterisk, som sætter to skarpe eksperter i stævne:

Professor Susan Tetler fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Susan Tetler er toneangivende inden for forskning i inklusion og er bl.a. formand for praksis- og videnspanelet under Undervisningsministeriet.

Adjunkt Helene Ratner fra Institut for Ledelse, Filosofi og Politik, Copenhagen Business School (CBS). Hun har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om inklusion i skolen og er aktuel med den ny bog 'Inklusion - dilemmaer i organisation profession og praksis'.

Asterisk-redaktør Camilla Mehlsen er ordstyrer.

Pris: 75 kr. Tilmelding er gratis for studerende.

"Inklusion gør det helt klart sværere at være lærer i dag. Lærerne føler sig enormt udfordret af især de støjende, forstyrrende og urolige elever," siger Helene Ratner

"Det kan godt være, at der er flyttet elever fra en specialskole til de almindelige klasseværelser, men hvis vi kun fokuserer på tallene, så er vi tilbage til 1960’erne og 1970’erne, hvor det handlede om elevernes fysiske placering," siger Susan Tetler.

Læs det nye nummer af Asterisk, som stiller skarpt på inklusion.