Uddannelse forstås baglæns

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 63 fra september 2012 om fordybelsen i uddannelse sat op imod fokus på jobmuligheder. »De unge skal gå den lige vej, hedder det. Fra folkeskole over en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse for til sidst at nå frem til endemålet – et arbejde. Men når det kommer til livet, er den lige vej som oftest nemmere at tegne til sidst, når strækningen er tilbagelagt.«

Astrologi handler om at se ud i fremtiden. Politik har også det udgangspunkt: at afværge en gentagelse af fortidens ulykker ved i nutiden at formulere politiske strategier for fremtiden. Kan man det? Det er det store spørgsmål – især når det drejer sig om uddannelse.