Er din chef en mand?
Mænds og kvinders uddannelsesniveau er i dag fuldstændig lige. Alligevel sidder mænd i de bedste stillinger. Er betydningen af uddannelse overvurderet? Interview med Helle Holt om det kønsopdelte arbejdsmarked.
Tidligere på året udgav Socialforskningsinstituttet (SFI) en rapport med en god og en dårlig nyhed. Rapporten ’Det kønsopdelte arbejdsmarked’ viste, at de seneste årtiers uddannelsesindsats i Danmark har båret frugt: Piger tager i dag lige så meget uddannelse som drenge. Uddannelsessystemet har med andre ord leveret forudsætningerne for, at mænd og kvinder har lige adgang til job og karriere. Det var den gode nyhed.