Det kærlige mødested mellem kvantitative og kvalitative forskere bliver ikke overrendt

Kvalitative og kvantitative forskere er ikke slyngveninder. Faktisk frastøder de hinanden. Adjunkt Jens Bruun fra Institut for Pædagogisk Filosofi vurderer muligheder for, at sød musik kan opstå mellem traditionelt fjendtlige forskere.

Dekan Lars Qvortrup slår for tiden til lyd for, at ”pædagogisk forskning ikke skal være enten-eller, men både-og. Både kvalitativ og kvantitativ, både videnskabsfunderet med test og evalueringer og erfaringsbaseret”.