Jeg er en pige, så jeg er dårlig til matematik

Pigers forståelse af deres egne evner inden for matematik og naturfag er skæv og negativ og afspejler kønsstereotype forestillinger om, hvad piger kan og vil. Derfor vælger de meget sjældnere end drenge en uddannelse inden for STEM-fagene. Hvis vi skal forstå den ulighed, har vi brug for flere undersøgelser af både piger og drenges navigation gennem uddannelsessystemet, lyder det fra to DPU-forskere.

Lyt til artiklen

KOMMENTAR

Asterisk kommentaren er et fagligt perspektiv fra en eller flere forskere om et aktuelt og/eller vigtigt emne inden for pædagogik og uddannelse.

Denne gang er den skrevet af Ida Gran Andersen og Emil Smith – begge fra DPU, Aarhus Universitet.

Hvis vi gerne vil have flere piger til at orientere sig mod en uddannelse inden for STEM (Science, Technology, Engineering, and Mathematics), må vi forstå det komplekse samspil mellem konstruktionen af kønsidentitet og ulighed i sociale kontekster. Det konkrete læringsmiljø i klasseværelset repræsenterer en vigtig referenceramme for eleverne, når de skal forstå og evaluere sig selv i et læringsperspektiv, og køn aktiveres forskelligt på tværs af forskellige sociale kontekster. Det viser vores forskning, hvor vi bruger data fra den internationale undersøgelse Trends in Mathematics and Science Study (TIMSS) til at undersøge, hvorvidt klassekammerater påvirker hinandens vurderinger af egne evner i matematik og naturvidenskab generelt, men især i forhold til forskellene mellem drenge og piger.

Piger klarer sig bedre end drenge i skolen, og de får i højere grad videregående uddannelser. Alligevel er der for få kvinder inden for STEM-fagene, som ofte fører til prestigefyldte og højtbetalte jobs. Det er ikke blot tab af talent; kønsforskelle på de videregående uddannelser producerer også økonomisk og social ulighed senere i livet. Foto: Unsplash

De seneste årtiers udvikling i kønsforskelle i forhold til uddannelse er på en gang opløftende og nedslående.

På den ene side får kvinder i dag i langt højere grad end tidligere en videregående uddannelse, hvilket har medført, at kvinder er overrepræsenterede på de videregående uddannelser og i de fleste lande opnår højere uddannelsesniveau end mænd. Pigerne klarer sig typisk også bedre i skolen, hvor de for eksempel opnår højere karakterer end drengene i de fleste fag. På den anden side er kvinder stadig underrepræsenterede inden for STEM, som ofte repræsenterer prestigefyldte uddannelser og højtbetalte jobs.

Disse paradoksale ulighedsmønstre har gennem de seneste år optaget både forskere og politikere, dels fordi de er forbundet med et tab af talent inden for sektorer med stigende efterspørgsel, men også fordi kønsforskelle på de videregående uddannelser producerer uligheder senere i livet.

”Der er en negativ skævvridning af pigernes faglige selvforståelse, som afspejler kønsnormer og stereotypiske forestillinger om, hvad der er naturligt for piger at interessere sig for og være gode til, og som får store konsekvenser for pigernes senere uddannelsesvalg.”

Ida Gran Andersen og Emil Smith

Køn konstrueres i sociale kontekster

En klar konklusion fra de seneste års forskning i kønsulighed er, at forskelle mellem mænd og kvinder ikke er drevet af iboende forskelle mellem kønnene. I modsætning til tidligere er kønsforskelle i elevers matematikpræstationer i de fleste lande i dag meget begrænsede og kan kun forklare en mindre del af kvinders underrepræsentation på STEM-uddannelserne. Det har udfordret forskere til at lede efter andre forklaringer, fx ved at undersøge hvordan sociale kønsnormer og stereotyper former uddannelsesvalg. Dette fokus er blandt andet motiveret af komparativ forskning, som viser, at kønsforskelle varierer på tværs af nationale og uddannelsesmæssige kontekster.

Forskningen har særligt fremhævet betydningen af kønsforskelle i motivation, præferencer og holdninger til STEM samt drenge og pigers faglige selvforståelse inden for matematik og naturvidenskab. Sådanne forskelle afspejler kulturelt betingede kønsopfattelser, som formes gennem sociale processer og institutionelle kontekster. Forståelsen af, hvad det vil sige at være dreng eller pige, konstrueres og forhandles løbende i de sociale kontekster, som drenge og piger indgår i, fx i skolen. Derved kan køn være mere fremtrædende i nogle sociale kontekster og interaktioner end i andre, og forskellige institutionelle rammer og læringsmiljøer kan aktivere bestemte kønsnormer og stereotyper for, hvad der er naturligt for hhv. piger og drenge.

Køn er et centralt element i identitetsdannelsen, og særligt i et uddannelses- og læringsperspektiv giver den sociale kontekst i klassen eleverne en relevant referenceramme for at skabe og udtrykke kønsidentitet. Specielt inden for traditionelt set stereotypificerede fag, som fx dansk og matematik, kan læringsmiljøet spille en central rolle i forhold til at reproducere eller udfordre eksisterende kønsnormer.

”Selvom piger drager fordel at være omgivet af STEM-motiverede piger, så kan et positivt STEM-læringsmiljø blandt pigerne i en klasse ikke udligne kønsforskellen i drenge og pigers vurdering af egne evner.”

Ida Gran Andersen og Emil Smith

Pigerne undervurderer egne evner

I vores forskning tager vi afsæt i samspillet mellem konstruktionen af køn i skolekonteksten og i elevernes vurderinger af egne evner for at forklare kønsforskelle i elevernes orientering mod STEM. Vurdering af egne evner indgår som et centralt element i psykologiske forklaringsmodeller af uddannelsesvalg, og empirisk forskning bekræfter, at elevernes subjektive vurderinger af egne evner er en vigtig indikator for fremtidigt uddannelsesvalg.

Selvom vi i mindre grad end tidligere kan observere kønsforskelle i faglige præstationer i matematik og naturvidenskab, har forskning dokumenteret en bemærkelsesværdigt konsistent forskel til fordel for drengene i vurderingen af egne evner i disse fag. Vores forskning viser ligeledes, at når der tages højde for elevers faktiske faglige præstationer i matematik og naturvidenskab, vurderer piger generelt deres evner lavere end drenge. Det vil sige, at hvis vi sammenligner piger og drenge, som er lige dygtige i matematik, vil pigerne i gennemsnit vurdere sig selv dårligere end drengene. Der er med andre ord en negativ skævvridning af pigernes faglige selvforståelse, som afspejler kønsnormer og stereotypiske forestillinger om, hvad der er naturligt for piger at interessere sig for og være gode til, og som får store konsekvenser for pigernes senere uddannelsesvalg.

FAKTA OM PIGER OG STEM

  • Piger får typisk højere karakterer i skolen end drenge.
  • Hvis vi sammenligner piger og drenge, som er lige dygtige til fx matematik, vurderer pigerne generelt deres egne evner lavere end drengene.
  • Piger drager fordel at være omgivet af STEM-motiverede piger, men det kan ikke udligne kønsforskellen i vurdering af egne evner.
  • Piger fravælger ikke STEM-uddannelser, fordi de er dårlige til matematik eller naturvidenskab. De er bare bedre til noget andet.

Piger spejler sig i andre piger

Et centralt forskningsspørgsmål for os har været, om der kan findes faktorer i elevernes læringsmiljø i klassen, som kan modvirke skævvridningen i pigers faglige selvforståelse. Vores forskning fokuserer på betydningen af klassekammeraters STEM-relaterede karakteristika for elevers vurdering af egne evner i matematik og naturvidenskab.

Vores resultater viser, at når klassekammeraterne klarer sig godt i matematik og naturvidenskab, har et positivt selvbillede og er engagerede i fagene, så stiger også pigernes selvvurdering, hvad angår egne evner i matematik og naturvidenskab. Det er dog ikke alle klassekammerater, der er lige vigtige. Klassekammeratskabseffekter følger nemlig kønnede mønstre; både piger og drenge påvirkes primært af klassekammerater af samme køn. Den sociale kontekst for undervisningen, dvs. klassekammeraterne og særligt dem af samme køn, spiller en stor rolle og er en central brik for at forstå, hvordan forskelle i piger og drenges forskellige orienteringer mod STEM-fagene formes i skolen.

Vores resultater viser samtidig, at selvom piger drager fordel at være omgivet af STEM-motiverede piger, så kan et positivt STEM-læringsmiljø blandt pigerne i en klasse ikke udligne kønsforskellen i drenge og pigers vurdering af egne evner.

Selvom vores forskning fokuserer eksplicit på piger, og på hvordan læringsmiljøet påvirker pigers orienteringer mod STEM, viser vores resultater også, at piger ikke er anderledes end drenge med hensyn til den måde, de påvirkes af klassekammerater på i læringsmiljøet.

Forskning har en tendens til at fokusere på én specifik dimension af kønsulighed, fx drenges lavere læsepræstationer eller kvinders underrepræsentation inden for STEM, hvilket resulterer i et snævert perspektiv på de teoretiske mekanismer bag. Ydermere peger forskning på, at elevers relative kompetencer på tværs af faglige domæner er vigtigere for deres uddannelsesvalg end deres absolutte kompetencer i et enkelt fag. Med andre ord er årsagen til, at piger fravælger STEM-relaterede uddannelser ikke, at de er dårlige til matematik eller naturvidenskab. De er bare bedre til noget andet – typisk sprogfagene. For at forstå produktionen af kønsforskelle og ulighed er vi derfor nødt at fokusere bredt og undersøge forskelle såvel som ligheder mellem drenge og piger i deres navigation gennem uddannelsessystemet, herunder betydningen af deres relative (frem for absolutte) kompetencer i forskellige faglige domæner.

Kommentaren bygger på Ida Gran Andersen og Emil Smiths artikel: Local female learning environments and the gender gap in orientations towards STEM: The role of a “female science habitus” in the classroom for girls’ self-concept in math and science. Artiklen er afsendt til et videnskabeligt tidsskrift, men er endnu ikke udgivet.

EMIL SMITH

Videnskabelig assistent og postdoc på DPU, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i betydningen af skole- og klassekonteksten for køns- og social ulighed i uddannelse. Han har særligt fokus på elevernes faglige præstationer, faglige selvopfattelse og uddannelsesvalg.

IDA GRAN ANDERSEN

Adjunkt på DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i ulighed i uddannelseschancer med særligt fokus på betydningen sociale kontekster i skoler og klasser. Hun underviser på Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og kandidatuddannelserne i Pædagogisk sociologi og Uddannelsesvidenskab.



NR. 98

INDHOLD

AUGUST 2021