We don't need no education
I takt med at finanskrisen raser, henvender beslutningstagere verden over sig endnu en gang til uddannelsessystemet for at få hjælp. Det har de gjort lige siden midten af 1700-tallet, hver gang en samfundsøkonomisk krise har vist sig. Som om det var muligt at uddanne os ud af en krise.
I 1979 udgav Pink Floyd albummet ”The Wall”, hvor de sang deres kendte sang ”We don’t need no education”. Tre årtier senere viser det sig overraskende nok, at de måske havde en god pointe: Mange af os har allerede flere færdigheder og mere uddannelse, end vi har brug for i vores job, siger professor David Livingstone fra Toronto Universitet.