Vidensbasaren

"Kan man konkurrere på viden? Ja, i trivial pursuit, kemi-olympiader og internationale test. Viden er noget, man lærer eller har lært, men det siger ikke ret meget om det lærende menneske, den lærende institution og den lærende økonomi."

Et af argumenterne for, at danske universiteter skal fusionere, er ønsket om verdensklasse. Det betyder, at man forestiller sig, at danske universiteter skal konkurrere på et verdensmarked for uddannelse og forskning. Det skal ske i globaliseringens hellige navn. Samtidig skal universiteterne konkurrere om basisbevillingerne. Og så lyder det minsandten, at nogle universiteter er fredede, fordi de holder til i en bestemt region.