Transparens
Personligt er jeg overbevist om, at den leder er bedst, der hylder idealet om organisationen som den oplyste republik. Ikke fordi transparens moralsk er at foretrække, men fordi moderne, vidensbaserede organisationer fungerer bedst, hvis kollegerne ved, hvad der sker, og hvorfor det sker.
Da Hans Egede i 1721 kom til Grønland, var han ifølge samtidige portrætmalerier både iført præstekjole, pibekrave og paryk. Og hvad der gemte sig bag parykken – var han skaldet eller rødhåret, så han gammel og grånende eller tværtimod ung og umoden ud – ved vi ikke. For Hans Egede deltog i et socialt komediespil, der ”varede ved, indtil den franske revolution fejede den gamle verden med al dens ”hykleri” til side.” Sådan skriver Kathrine Kjærgaard i en artikel om Hans Egede i festskriftet fra 2006 til Steffen Kjeldgaard-Pedersen, ”Reformationer: Universitet – Kirkehistorie – Luther.”