Tal tæller

Ikke siden 1950?erne har brugen af kvantitative metoder i sociologi og socialvidenskab været så efterspurgt som nu. Et opgør med de mange kvalitative forskeres dominans er i gang. Nyudnævnt professor i statistik Anders Holm ved Institut for pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole fortæller, hvorfor videnskab handler om kvantitet og kausalitet.

Asterisk har mødt en mand i medvind, men i mindretal. Han hedder Anders Holm og er professor i statistik ved Institut for pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. ”Jeg er jo blot en dum statistiker,” kalder han sig smilende – og underspillet – mens han fortæller om fordelene ved at være hård talmand og ikke en blød akademiker optaget af at lave kvalitative interview.