Stjerner med hjerner

Hvordan inspireres pædagogiske forskere, og hvad bruger de inspirationen til? Læs om tre engagerede forskere, der i særlig grad er blevet inspireret af én bestemt teoretiker.

Madonna, Brad Pitt, Lady Diana, David Beckham og Michel Foucault har én ting til fælles: De er idoler med en trofast fanskare. Idoldyrkelse og fanskarer hører hjemme i popkultur og sport, ikke i akademiske kredse. Sådan ser det i hvert fald ud på overfladen. Men kigger man nærmere på akademia, er det også en verden befolket med idoler, stjerner og fans.