Skolen starter da i børnehaven

Daginstitutionerne skal gøre børnene skoleparate gennem målrettede aktiviteter og optimerede læringsrum, fortæller læringsforsker Charlotte Ringsmose og designer Susanne Staffeldt.

Træder man ind i en dansk børnehave, minder den ofte om stuen derhjemme med sofa, stearinlys og spisebord. Hjemlighed er det organiserende princip, og hvad er mere hjemligt end spisesituationen, der kræver plads og helst en plads i centrum? Men det store spisebord og de mange Tripp Trapp-stole omkring det ødelægger børnehaverummet forstået som læringsrum.