Skoleminder fra glemslens bog
Hun ville undersøge, om elevers oplevelser i skolen præger deres valg af job og uddannelse. Kortlægningen var baseret på beretninger af skoleerindringer fra tre generationer. Undervejs løb lektor Ida Juul imidlertid ind i en række problemer og måtte omformulere projektet. Men endte med en stærk pointe.
Du kender dem sikkert fra din egen skoletid. Drengen, der måtte kæmpe hårdere, fordi han var uden for fællesskabet. Og den stille pige, som alle overså, fordi hun bare var så anonym. Hvilken uddannelse endte de med at tage, og hvad betød skoleoplevelserne for deres valg af uddannelse?