Portræt: Den sidste aristokrat
Verdslig vækkelse af hin enkelte. En finurlig og undvigende ironi. En lærer, der ikke ser ned på sine studerende, mens de til gengæld ser op til ham. Det er grundpillerne i Hans Hauges pædagogiske filosofi ? set i bakspejlet.
Det er ikke mange år siden, at lærerne på universitetet var aristokrater, der nød det privilegium at være hævet over folkets dom. De kunne komme og gå frit, og de kunne forske og undervise i, hvad de ville, og på den måde, det nu passede dem - mens borgerne i det samfund, der omgav dem, arbejdede fra 9 til 5 og var nødt til at tænke i kunder og afsætning.