Overraskende mange er bange
Mobning trækker et angstspor efter sig. Elever, der bliver mobbet meget, har et overraskende højt angstniveau, lyder det fra forsker fra det omfattende mobbeprojekt eXbus.
Hvad er forskellen på elever, der bliver mobbet, og resten af klasen? I den brede befolkning har der længe været en tendens til at tro, at mobning hænger sammen med særlige personlige træk. Det er derfor, at det karikerede mobbeoffer er rødhåret, bebrillet, bumset, stammende, fremmed, tyk, splejset og usmart. Men i virkeligheden hænger mobning meget mere sammen med klimaet i klassen og skolen end med den enkelte elev.