Monopol på demokratisk dannelse
En af juvelerne i den danske kulturarvs krone er foreningslivet. En antropolog med amerikanske rødder stiller spørgsmålstegn ved foreningslivets monopol på den demokratiske dannelse.
Idrætsforeningerne bliver fremhævet som grundlæggende for vores demokratiske dannelse. Politikere, meningsdannere og de store idrætsorganisationer giver indtryk af, at idrætsforeningerne spiller en unik rolle som læringsrum for socialt fællesskab og demokrati. Ni ud af ti danske børn har været medlemmer af en idrætsforening på et tidspunkt i deres liv, og med omkring 14.000 idrætsforeninger er der en forening for hver 385 danskere.