Marginaliseringsmagten

"Vi inkluderer endeløst. Alle og enhver inkluderer til en grad, hvor det bliver vanskeligt at øjne forskellen til 'udvikling'. Vi skulle ligefrem leve i et inkluderende samfund."

I filosofisk forstand kan man ikke inkludere alt; i sociologisk forstand vil der altid være nogen, der ikke kan rummes. Det inkluderende samfund er en kimære; man kan ikke inkludere eksklusionen. Udelukkelse er et socialt vilkår, hvorfor det interessante egentlig er marginaliseringsmagten. Den er der altid. Der vil altid være nogen, der sættes ’en marge’ – på kanten. Der vil altid være nogen, der er eller betragtes som ’disabled’; uduelige invalide, handicappede eller hvordan det nu kommer til udtryk.