Læreplanernes vej fra lov til virkelighed

Indførelsen af læreplaner er et interessant casestudie i mødet mellem lovgivere og praksis. Ifølge redaktøren af ny antologi forventede politikerne, at læreplaner kunne indføres topdown. Sådan kom det ikke til at gå.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov. Den 1. august 2004 blev pædagogiske læreplaner indført ved lov i Danmark. Med Dronning Margrethes velsignelse vedtog Folketinget en ændring i loven om social service og banede dermed vejen for indførelse af læreplaner i daginstitutioner.