Kræver børn en happy ending?
Hvordan ender en civiliseret børnebog? Skal den ende lykkeligt? Asterisk har spurgt en børnebogsforfatter og en forsker, om en lykkelig slutning er en etisk fordring for børnelitteraturen.
Det skal ende med en eukatastrofe. Dette mærkelige begreb stammer fra den berømte engelske forfatter J.R.R. Tolkien, og det betyder en omvendt katastrofe, altså en bekræftende forløsning af en konflikt. J.R.R. Tolkien mener, at det er et krav til en ’Fairy Story’ – Tolkiens begreb for den slags fantastiske fortællinger, han selv skriver – at den først er fuldendt og færdig, hvis den ender godt.