Kan forskere filme sandheden frem?

Forskere er begyndt at bruge videokameraer i forskningen. De levende billeder river os med, men risikerer også at rive forskerne ud af distancen til det, som de studerer.

Agnes slynger af al kraft gyngen imod veninden Chili. Det hårde træ suser forbi den lille pige. Chili vakler et par skridt baglæns, og med et desperat blik trækker hun sit sidste våben: ”Jeg siger det til min mor!”. Dette hverdagsdrama foregår i et hjørne af en børnehave i Danmark, hvor ingen voksne hører Chili kalde. Men udviklingskonsulent og kunster Søren Kjær Jensen, fra Learning Lab Denmark, har filmet og fanget scenen og formidler den nu videre.