Hvor langt kan vi nå med det gode?
Med fremkomsten af positiv psykologi er et væld af glade følelser skyllet ind over pædagogikken. Det lyder næsten for godt til at være sandt, hvis vi kan blive bedre og dygtigere mennesker ved blot at tænke positivt. Asterisk har sat to DPU-forskere – pessimisten og optimisten – på hver sin side af bordet til en samtale om succespædagogik, anerkendelse og pinlige oplevelser.
Det er ikke den positive psykologi og dens videnskabelige gehalt i sig selv, jeg finder problematisk. Og kan man gøre folks tilværelse bedre med positiv tænkning, så why not?