Glæd dig til alderdommen

Først fandt han på betegnelsen ?socialkonstruktionisme?. Så gjorde han verden relationel. Nu vil professor Kenneth J. Gergen nedbryde myten om den triste alderdom for i stedet at skabe en positiv vision om at ældes..

Stribevis af rynker og udstukne blodårer. Tynde og triste grå hårtotter. En hullet hukommelse og værkende lemmer. Sådan ser alderdommen ud. Det er i hvert fald det billede, som toner frem, når medierne portrætterer den aldrende befolkning – eller når vi lader os betjene af de smilende kvinder i kosmetikafdelingen, der fortæller om cremernes fortræffeligheder. “Anti-aging” og “anti-wrinkle” står der på mange af produkterne, også til mændene, og det sælger. For vi vil ikke ældes. Vi vil ikke se gamle ud. Vi frygter alderdommen. Men er det vitterlig så trist at blive ældre?