Friskoler skruer op for profileringen

De frie grundskoler skal turde holde fast i deres ideologiske grundlag, når de profilerer sig. Og trods den aktuelle vækst skal de forblive nicheskoler, der udgør et reelt alternativ. Ellers risikerer de at blive til privatbetalte folkeskoler.

Muslimske skoler. Steinerskoler. Grundtvigkoldske skoler. Lilleskoler. Scientology-skoler. Det skorter ikke på udbuddet af frie grundskoler, der tilbyder et alternativ til den almindelige folkeskole. Og stadigt flere forældre vælger et alternativ til deres barn.