Forførelsens magt
Coachbølgen skyller ind over erhvervslivet og uddannelsessystemet båret af en spirituel dybde og forretningsmæssig pondus. Hvad gør coaching ved os? Erhvervs-ph.d.-studerende Kim Gørtz giver svar i kommentaren.
”We are family...” Tonerne fra et velkendt disco-drøn af Sister Sledge runger i teatersalen på den årlige internationale coaching-konference i St. Louis, USA. Det runger i salen, fordi 1300 coaches står op og nærmest skråler med på omkvædet, samtidig med at en skov af arme svinger i én fælles bølge fra side til side. Men det runger også indeni, selvom klangen her er lidt anderledes.