Et liv med børn

Gennem hele arbejdslivet har Grethe Kragh-Müller beskæftiget sig med børn og opdragelse. Den erfarne psykolog er nu blevet optaget i 'Who?s Who in the World'.

Selvstændighedsalder, skilsmisser og søskendeproblemer. Det er nogle af de temaer, der har været i fokus i Grethe Kragh-Müllers lange række af bøger og artikler samt brevkassesvar i blandt andet Vi Forældre. For lektor og cand.psych. Grethe Kragh-Müller har det altid stået centralt at nå ud til dem, hendes forskning vedrører: forældre, pædagoger, politikere og andre, der er med til at skabe betingelserne for børns opvækst og udvikling.