Dumheder er dejlige at dele - men tænk dig om alene

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 58 fra juni 2011 om deling af viden. I videndelingens navn tvinger vi i de værste tilfælde folk til at snakke sammen i et væk. Det får dem til at sige for mange dumheder. Og dermed forveksler vi infantil pludretrang med videndeling.

Tænk dig om.’ ’Del din viden.’ Der er verdener til forskel, på disse to opfordringer. Opfordringen ’tænk dig om’ tilhører oplysningstidens verden. Den kender vi fra filosoffen Immanuel Kant, som beder os om at betjene os af vores forstand uden en andens ledelse. Det kræver flid og mod til ikke at leve som ’et dumt husfæ under andres opsyn’.