Dør danskfaget i den digitale tidsalder?

Kommunikation er ikke, hvad det har været. Og det burde danskfaget heller ikke være. Lektor Jeppe Bundsgaard fra Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet, fortæller om de store udfordringer, som den digitale udvikling stiller danskfaget over for.

Vi skal uddanne til elevernes fremtid, ikke til fagenes fortid," så kort udtrykker Jeppe Bundsgaard målet for ethvert fag. Og konsekvenserne af dette synspunkt er ifølge Jeppe Bundsgaard dramatiske, for vi må i en vis forstand starte forfra med danskfaget i lyset af informations- og netværkssamfundet.