Børn lærer i hjørner
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 26 fra december 2005 om uformel læring. Børns uformelle læring finder sted i hjørner og kroge, hvor voksnes blikke ikke følger med. Derfor skal moderne skole- og daginstitutionsbyggeri medtænke huller, hvor børn kan bevæge sig frit, fortæller arkitekt Dorte Mandrup.
For nylig blev der bygget en børnehave, som skulle give børnene friere udfoldelse, end de var vant til. En sikkerhedsgodkendt trappe førte op over taget, så børnene kunne løbe over huset, og der var et stort fællesrum. Men trappen blev aldrig taget i brug, og institutionens leder flyttede sit skrivebord ind i fællesrummet. Igennem tiden har voksne gradvist indsnævret børns frirum ved at flytte legen fra baggårde og gader til institutioner og legepladser.