Det er ikke lykkedes uddannelsesøkonomerne at overbevise sig selv og beslutningstagerne om, at forskning og uddannelse skal betragtes som en ressource. På den ene side er de optaget af det ressourcespild, de mener at registrere, og på den anden side har de haft travlt med at gøre enhver af os til en ressource; og ressourcer er jo til for at blive optalte og udnyttede – ja udbyttede. Følgelig skammer man smølehovederne ud som personlige forurettere af samfundsskadelig virksomhed. Men hvem er de egentlig?

• Hent hele artiklen