Advarsel: Lær af vores fejl i stedet for at begå de samme
Så enkelt lyder budskabet fra Peter Mortimore og David C. Berliner til danske politikere og skolefolk. Testtyranni har ifølge de to professorer ødelagt grundskolen i deres egne hjemlande - England og USA.
Det danske skolesystem kan blive et forbillede for hele verden. Sådan sagde den engelske professor Peter Mortimore, da han for fire år siden var i Danmark som leder af OECD-rapporteringen om den danske folkeskole. Nu er han tilbage, men har ikke helt så positive gloser at hæfte på den udvikling, han ser.