Den fordømte... til stolthed Af rektor Lars-Henrik Schmidt, Danmarks Pædagogiske Universitet |
 |
Den hjemlige skole Af Trine Krabbe Nedtoningen af kundskabsskolen til fordel for en skole med fokus på elevens personlige identitetsarbejde har forringet den sociale mobilitet og incitamentet til videre uddannelse. Interview med den svenske professor i etnologi Jonas Frykman om den alt for hjemlige skole. |
 |
Frihed til at blive bankdirektør Af Camilla Mehlsen Begrebet social arv er atter kommet på den politiske dagsorden. Med en vision om at skabe et samfund, hvor en bistandsklient kan blive bankdirektør, vil regeringen reformere skolesystemet til gavn for både stærke og svage elever. Men skolen kan ikke ændre den sociale arv, siger professor emeritus Staf Callewaert. Tværtimod øger den uligheden. |
 |
Mobilitet kan føre i mange retninger Af Steen Bruun Jensen Der strides om intelligensens betydning for den sociale mobilitet. Adjungeret professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Mogens Hansen mener, at man har en alt for snæver opfattelse af begge dele. |
 |
Når uddannelsen foregår på arbejdspladsen Af Annette Wiborg Læringsprocesser antager mange forskellige former og er ikke kun forbeholdt formelle uddannelsesinstitutioner. Lektor Steen Høyrup, Institut for pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet fortæller, hvordan det ser ud til, at visse former for læring bedst foregår uden for den formelle uddannelsesinstitution. |
 |
DPU har banet vejen Af videnskabsminister Helge Sander (V) Mange elementer i den nye universitetslov ligger i forlængelse af de styreformer, der i 2000 og 2001 blev etableret ved Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, skriver videnskabsminister Helge Sander. |
 |
Kommentar: Usynlig universitetsledelse Af sekretariatschef Claus Holm Den nye universitetsreforms bagmænd har skiltet med, at reformen betyder en styrket ledelse. Men måske opnår også en moderne universitetsledelse størst styrke ved at skilte så lidt som muligt med, at den bestemmer meget, skriver sekretariatschef Claus Holm. |
 |
Fra utilpas til veltilpas Af Claus Holm I 1970'erne formulerede studenteroprørerne samfunds- og universitetskritik. I 2002 sidder en del af de tidligere oprørere som forskere, der passer sig selv. Ikke en gang en ny universitetsreform, der truer med øget kontrol og styring af forskernes arbejde kan samle forskerne i protest. |
 |
Idyllen som ideal Af Claus Holm Medarbejdersamtaler. Den kommanderende leder er afløst af den kærlige leder, der fører familiære samtaler med medarbejderen om den elskede virksomhed. I statslige virksomheder kaldes samtalerne for medarbejdersamtaler. Men ifølge professor Niels Åkerstrøm Andersen er problemet, at samtalerne på hyklerisk vis fortier interessekonflikter. |
 |
Kritik og dannelse Af Steen Nepper Larsen Filosoffen Jørgen Huggler fra Institut for pædagogisk filosofi er specialist i den tyske filosof Hegel. Asterisk har bedt ham om at vurdere, om den idealistiske tyske dannelsestradition besidder en aktualitet. Det er bl.a. blevet til en samtale om historiens uomgængelighed og nødvendigheden af en faglig ballast. |
 |
Skolen er et godt rum for politisk dannelse Af Steen Bruun Jensen På trods af uklare modeller for hvordan undervisningen i politisk dannelse skal foregå, klarer den danske folkeskole sig godt på området, konkluderer projektforsker Jens Bruun og lektor Jens Johansen, Institut for antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, der har deltaget i en international undersøgelse. |
 |
