Stig Broström og Thorleif Frøkjær
Bogen skaber en teoretisk og metodisk ramme, som kan hjælpe pædagogen til både at reflektere over og skabe konkrete pædagogiske forløb. Selv om pædagogik for en bæredygtig udvikling både er en nødvendig og alvorlig sag, skal det ikke føre til, at børnene bliver inddraget i alvorstynget pædagogik med risiko for udvikling af angst og usikkerhed. Bogen skitserer en bæredygtighedspædagogik præget af leg, fantasi og humor. Og optimisme og håb. I bogen beskrives en legemetode: en legeverden om bæredygtighed, hvor børnene inviteres ind i en legende, fantasifuld og kreativ verden for her sammen at "løse" tunge klima- og miljøproblemer.
Stig Broström og Thorleif Frøkjær
Bogen skaber en teoretisk og metodisk ramme, som kan hjælpe pædagogen til både at reflektere over og skabe konkrete pædagogiske forløb. Selv om pædagogik for en bæredygtig udvikling både er en nødvendig og alvorlig sag, skal det ikke føre til, at børnene bliver inddraget i alvorstynget pædagogik med risiko for udvikling af angst og usikkerhed. Bogen skitserer en bæredygtighedspædagogik præget af leg, fantasi og humor. Og optimisme og håb. I bogen beskrives en legemetode: en legeverden om bæredygtighed, hvor børnene inviteres ind i en legende, fantasifuld og kreativ verden for her sammen at "løse" tunge klima- og miljøproblemer.
Andy Højholdt og Thomas Ravn-Pedersen (red.)
Det vil kræve handling og en grundlæggende omstilling af vores samfund, når Danmark i de kommende år skal leve op til Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vores uddannelser har en vigtig rolle i den omstilling. I denne bog giver en række danske forskere og undervisere deres bud på, hvordan børn og unge kan lære om bæredygtighed. Bogen præsenterer en række handlingsrettede, didaktiske forslag til at ændre verden sammen med børn og unge. Dermed er fokus også rettet mod kompetenceudviklingen af kommende lærere og pædagoger.
Andy Højholdt og Thomas Ravn-Pedersen (red.)
Det vil kræve handling og en grundlæggende omstilling af vores samfund, når Danmark i de kommende år skal leve op til Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vores uddannelser har en vigtig rolle i den omstilling. I denne bog giver en række danske forskere og undervisere deres bud på, hvordan børn og unge kan lære om bæredygtighed. Bogen præsenterer en række handlingsrettede, didaktiske forslag til at ændre verden sammen med børn og unge. Dermed er fokus også rettet mod kompetenceudviklingen af kommende lærere og pædagoger.
Anders Petersen og Søren Chr. Krogh
Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.
Anders Petersen og Søren Chr. Krogh
Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.
Lars Qvortrup og Jens Rasmussen
Hvorfor blev en ph.d.-afhandling med usande beskyldninger godkendt enstemmigt? Hvorfor trak dens falske påstande overskrifter i landsdækkende aviser? Hvorfor skulle det tage samlet set to år, før Nævnet for Videnskabelig Uredelighed havde behandlet og afvist alle sagerne? Læringsmål-sagen var en tryktest af akademisk og journalistisk kvalitetssikring. Bogens to forfattere spørger, hvordan man undgår, at det åbne samfund misbruges indefra. Det kommer de med en række anbefalinger til.
Lars Qvortrup og Jens Rasmussen
Hvorfor blev en ph.d.-afhandling med usande beskyldninger godkendt enstemmigt? Hvorfor trak dens falske påstande overskrifter i landsdækkende aviser? Hvorfor skulle det tage samlet set to år, før Nævnet for Videnskabelig Uredelighed havde behandlet og afvist alle sagerne? Læringsmål-sagen var en tryktest af akademisk og journalistisk kvalitetssikring. Bogens to forfattere spørger, hvordan man undgår, at det åbne samfund misbruges indefra. Det kommer de med en række anbefalinger til.
Dorthe Filtenborg
Læringsmiljøet er kommet i front med den styrkede pædagogiske læreplan. Alle dagtilbud skal arbejde med et udvidet læringsmiljøbegreb hele dagen og etablere læringsmiljøer med høj kvalitet i både rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg. De skal også kunne sætte brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring med afsæt i de seks læreplanstemaer. Denne bog er tænkt som en guide til at skabe læringsmiljøer med høj kvalitet i praksis. Den forklarer, hvilke krav læreplanen stiller til arbejdet med at opbygge, vedligeholde og evaluere læringsmiljøer med høj kvalitet, og den viser, hvordan man kan gøre.
Dorthe Filtenborg
Læringsmiljøet er kommet i front med den styrkede pædagogiske læreplan. Alle dagtilbud skal arbejde med et udvidet læringsmiljøbegreb hele dagen og etablere læringsmiljøer med høj kvalitet i både rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg. De skal også kunne sætte brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring med afsæt i de seks læreplanstemaer. Denne bog er tænkt som en guide til at skabe læringsmiljøer med høj kvalitet i praksis. Den forklarer, hvilke krav læreplanen stiller til arbejdet med at opbygge, vedligeholde og evaluere læringsmiljøer med høj kvalitet, og den viser, hvordan man kan gøre.
John Benedicto Krejsler
Dansk skole- og uddannelsespolitik styres stadig mere af transnationale uddannelsespolitiske samarbejder: OECD og EU, men også IEA og den europæiske Bolognaproces. Her opbygges konsensus om standarder og ’best practices’, som forudsætter fælles statistik, performanceindikatorer og internationale sammenligninger. Sammenligninger som PISA-undersøgelserne gør deltagerlande til enten vindere eller tabere i rangordninger. Den udvikling hænger sammen med fremvæksten af forestillinger om globale vidensøkonomier, der forudsætter, at individets og nationens humane kapital skal optimeres, hvis visionen om Danmarks og Europas fremtid skal realiseres. Bogen sætter denne komplekse udvikling – samt den modstand den genererer – ind i en større sammenhæng.
John Benedicto Krejsler
Dansk skole- og uddannelsespolitik styres stadig mere af transnationale uddannelsespolitiske samarbejder: OECD og EU, men også IEA og den europæiske Bolognaproces. Her opbygges konsensus om standarder og ’best practices’, som forudsætter fælles statistik, performanceindikatorer og internationale sammenligninger. Sammenligninger som PISA-undersøgelserne gør deltagerlande til enten vindere eller tabere i rangordninger. Den udvikling hænger sammen med fremvæksten af forestillinger om globale vidensøkonomier, der forudsætter, at individets og nationens humane kapital skal optimeres, hvis visionen om Danmarks og Europas fremtid skal realiseres. Bogen sætter denne komplekse udvikling – samt den modstand den genererer – ind i en større sammenhæng.
Mikkel Godsk, Bente Kristiansen og Karen Louise Møller
Under coronakrisen har digital læringsteknologi haft kronede dage på danske universiteter og videregående uddannelser, hvor de studerende er blevet budt på fjernundervisning af hensyn til folkesundheden. Digital læringsteknologi er dog ikke et nyt fænomen, men har stået højt på uddannelsesinstitutionernes strategiske dagsorden de seneste 10-15 år. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik stiller skarpt på potentialer og barrierer i de digitale læringsteknologier ift. at fremme studerendes engagement i og motivation for uddannelsen og giver en række konkrete anbefalinger til at arbejde med teknologi i praksis.
Mikkel Godsk, Bente Kristiansen og Karen Louise Møller
Under coronakrisen har digital læringsteknologi haft kronede dage på danske universiteter og videregående uddannelser, hvor de studerende er blevet budt på fjernundervisning af hensyn til folkesundheden. Digital læringsteknologi er dog ikke et nyt fænomen, men har stået højt på uddannelsesinstitutionernes strategiske dagsorden de seneste 10-15 år. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik stiller skarpt på potentialer og barrierer i de digitale læringsteknologier ift. at fremme studerendes engagement i og motivation for uddannelsen og giver en række konkrete anbefalinger til at arbejde med teknologi i praksis.
Kirsten Elisa Petersen og Trine Elisabeth Møbius Sørensen
Når skoledagen er slut, søger mange danske børn og unge mod deres lokale fritids- eller ungdomsklub. Her kan de kaste sig ud i kreative aktiviteter, få hjælp til lektierne eller blot hænge ud med vennerne og føle sig trygge imens. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik viser, at fritids- og ungdomsklubber kan have en vigtig og positiv betydning for alle børn og unges trivsel og udvikling – og i særlig grad for børn og unge, der befinder sig i udsatte livsforhold.
Kirsten Elisa Petersen og Trine Elisabeth Møbius Sørensen
Når skoledagen er slut, søger mange danske børn og unge mod deres lokale fritids- eller ungdomsklub. Her kan de kaste sig ud i kreative aktiviteter, få hjælp til lektierne eller blot hænge ud med vennerne og føle sig trygge imens. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik viser, at fritids- og ungdomsklubber kan have en vigtig og positiv betydning for alle børn og unges trivsel og udvikling – og i særlig grad for børn og unge, der befinder sig i udsatte livsforhold.
Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge og Per Krull
Skolen skal være for alle børn og give dem lyst til at lære. Desværre er det ikke alle, der trives og får det optimale ud af deres skolegang. Derfor har fire skoleforskere sammen med lærere og elever undersøgt, hvad der skal til for, at undervisningen fanger alle børn. I Det gode skoleliv fortæller forfatterne, hvad der sker med børnenes trivsel og faglighed, når de får medbestemmelse og arbejder aktivt med det, der inspirerer dem.
Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge og Per Krull
Skolen skal være for alle børn og give dem lyst til at lære. Desværre er det ikke alle, der trives og får det optimale ud af deres skolegang. Derfor har fire skoleforskere sammen med lærere og elever undersøgt, hvad der skal til for, at undervisningen fanger alle børn. I Det gode skoleliv fortæller forfatterne, hvad der sker med børnenes trivsel og faglighed, når de får medbestemmelse og arbejder aktivt med det, der inspirerer dem.
Maria Bruselius-Jensen og Anne Mette W. Nielsen
30 år efter vedtagelsen af FN’s Børnekonvention er børn og unges deltagelse en cementeret målsætning både i politiske strategier og i det professionelle arbejde med børn og unge. Alligevel oplever professionelle og andre voksne stadig en usikkerhed omkring, hvordan de bedst muligt og mest meningsfuldt kan inddrage børn og unge, så det gør en positiv forskel for dem og de kontekster, de indgår i. Med afsæt i børn og unges egne fortællinger og med inddragelse af professionelle og andre voksnes perspektiver præsenterer bogen nye indsigter i, hvordan man kan kvalificere arbejdet med at fremme udsatte og sårbare børn og unges adgang til deltagelse.
Maria Bruselius-Jensen og Anne Mette W. Nielsen
30 år efter vedtagelsen af FN’s Børnekonvention er børn og unges deltagelse en cementeret målsætning både i politiske strategier og i det professionelle arbejde med børn og unge. Alligevel oplever professionelle og andre voksne stadig en usikkerhed omkring, hvordan de bedst muligt og mest meningsfuldt kan inddrage børn og unge, så det gør en positiv forskel for dem og de kontekster, de indgår i. Med afsæt i børn og unges egne fortællinger og med inddragelse af professionelle og andre voksnes perspektiver præsenterer bogen nye indsigter i, hvordan man kan kvalificere arbejdet med at fremme udsatte og sårbare børn og unges adgang til deltagelse.
Katrine Thea Pløger Nielsen, Arnt Louw og Noemi Katznelson
Praktik og lærlingeforløb er gennem de seneste år blevet en del af langt flere unges vej til arbejdsmarkedet. Som vekseluddannelser har erhvervsuddannelserne siden 1956 gjort brug af lærlingeforløb som en væsentlig kilde til unges faglige udvikling, dannelse og læring. Denne bog stiller skarpt på unge i lærlingeforløb som en del af deres erhvervsuddannelse. Forfatterne lader de unge og virksomhederne komme til orde – og lader efterfølgende deres udsagn bidrage til en analyse af, hvad der kan være med til at skabe den ’gode’ læreplads.
Katrine Thea Pløger Nielsen, Arnt Louw og Noemi Katznelson
Praktik og lærlingeforløb er gennem de seneste år blevet en del af langt flere unges vej til arbejdsmarkedet. Som vekseluddannelser har erhvervsuddannelserne siden 1956 gjort brug af lærlingeforløb som en væsentlig kilde til unges faglige udvikling, dannelse og læring. Denne bog stiller skarpt på unge i lærlingeforløb som en del af deres erhvervsuddannelse. Forfatterne lader de unge og virksomhederne komme til orde – og lader efterfølgende deres udsagn bidrage til en analyse af, hvad der kan være med til at skabe den ’gode’ læreplads.
Maria Christina Behnke og Mads Thomsen
Gode samskabelses- og forandringsprocesser udløser store potentialer hos den enkelte pædagog i det faglige fællesskab med kolleger og deltagere. Denne bog giver nogle bud på, hvordan pædagoger kan bruge samskabelse til at skabe positive forandringer i hverdagens praksis. Forfatterne belyser også samskabelse og forandring ud fra forskellige perspektiver og konkrete praksisnære projekter.
Maria Christina Behnke og Mads Thomsen
Gode samskabelses- og forandringsprocesser udløser store potentialer hos den enkelte pædagog i det faglige fællesskab med kolleger og deltagere. Denne bog giver nogle bud på, hvordan pædagoger kan bruge samskabelse til at skabe positive forandringer i hverdagens praksis. Forfatterne belyser også samskabelse og forandring ud fra forskellige perspektiver og konkrete praksisnære projekter.
Peter Henrik Raae
Bogen undersøger det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og beskriver dernæst, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse og mellemledelse. Ifølge forfatteren tyder meget på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om gymnasieskolerne kan navigere i de mange omvæltninger og moderniseringer, der er sat i værk gennem de seneste 20 år. Derfor sætter denne bog fokus på netop mellemledelse.
Peter Henrik Raae
Bogen undersøger det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og beskriver dernæst, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse og mellemledelse. Ifølge forfatteren tyder meget på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om gymnasieskolerne kan navigere i de mange omvæltninger og moderniseringer, der er sat i værk gennem de seneste 20 år. Derfor sætter denne bog fokus på netop mellemledelse.
TIDSSKRIFTER
NR. 98
INDHOLD
AUGUST 2021
