Hidtidige reformer af folkeskolen har haft som ambition at fremme lighed blandt eleverne. Alligevel er uligheden stigende, og fokus forskyder sig fra fællesskabet til den enkelte elevs læringsudbytte og trivsel. Asterisk Live! stiller derfor spørgsmålet, om skolens formål fortsat bør være at fremme lighed blandt børn og unge? Og i givet fald hvordan?

Ved Claus Holm: Leder af DPU, Aarhus Universitet.
Folkeskolen har fået betydelig konkurrence fra andre skoleformer, og i dag undervises godt 20 procent af alle elever i privat- eller friskoler. Dermed er skolens folkelige karakter svækket, og selve idéen om skolen som ’folkets’ skole er udfordret. Vi bør derfor overveje, om det er på tide at supplere rækken af tidligere skoleformer og -navne med noget nyt.

Ved Stefan Hermann: Rektor ved Københavns Professionshøjskole
Skolen har mange former for lighed. Én tager udgangspunkt i socioøkonomiske variable og ønsket om en blandet skole. Den lighedsforestilling har dybe socialdemokratiske og velfærdsstatslige rødder. En anden tager udgangspunkt i, at børnene møder deres lighed i det forhold, at de alle er elever, og alle skal være borgere i Danmark. Det er folkeskolen som folkesuverænitetens skole. Den er værd at reaktualisere og kan næppe opretholdes, hvis folkets børn i stigende grad ophører med at komme i den.

Ved Jens Joel: Undervisningsordfører & MF for Socialdemokratiet
I sin nye bog Fællesskaberen skriver Jens Joel, at ”…vi har travlt, hvis vi skal sikre sammenhængskraften og redde det, der (måske tidligere) kunne betegnes som ’folkets skole’. ” Folkeskolen er i fare for at blive en skole for de svage – de svage lærere, de svage forældre, de svage elever, mens de ressourcestærke samler sig i privat- og friskoler. Det betyder også en risiko for social polarisering, og vi må derfor kæmpe for folkets skole, som den lokale skole, som en dygtig skole for alle på tværs af sociale, kulturelle, kønsmæssige og religiøse skel.