Thomas Aastrup Rømer fremlagde, hvordan Grundtvig, i vekselvirkning med oplysningsfilosofiske og reformpædagogiske bevægelser, har sat et kraftigt præg på dansk pædagogik. Han argumenterede for, at der i disse tider er brug for en genlæsning af landets pædagogiske grundtekster – herunder Grundtvigs tekster.

Claus Haas, lektor i historiedidaktik på DPU, Aarhus Universitet viste - eksemplificeret gennem Grundtvigs digt Folkeligheden fra 1848 - at Grundtvigs rolle som landsfader er tvetydig og implicerer en prekær balance mellem to former for identitetspolitisk dannelse: Er tilhørsforholdet til den danske nation noget man frit kan vælge – eller hersker etnokratiet?

Jes Fabricius Møller, lektor på Saxoinstituttet på Københavns Universitet, argumenterede for, at Grundtvigs betydning ofte overvurderes, ikke mindst fordi han bliver skåret til og omfortolket, så han passer ind i en nutidig dagsorden. I stedet skal Grundtvig forstås i sin historiske kontekst.