Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.

Klimakrisen kan ikke parkeres i en årlig emneuge i 6. B. Den grønne pædagogik skal masseres grundigt ind i vores uddannelsessystem og klæde børn og unge på til at navigere i en usikker verden uden klare svar, men med masser af dilemmaer. Asterisk har talt med tre forskere, der her giver deres bud på, hvordan vores uddannelsessystem skal gribe det an.

Pigers forståelse af deres egne evner inden for matematik og naturfag er skæv og negativ og afspejler kønsstereotype forestillinger om, hvad piger kan og vil. Derfor vælger de meget sjældnere end drenge en uddannelse inden for STEM-fagene. Hvis vi skal forstå den ulighed, har vi brug for flere undersøgelser af både piger og drenges navigation gennem uddannelsessystemet, lyder det fra to DPU-forskere.

Frem for at tude skoleelevernes ører fulde af, at de bør tage ansvar for at løse klima- og biodiversitetskriserne, skal man give dem naturoplevelser, der rører, forbinder og engagerer dem. Sådan får vi mest ud af naturfagsundervisningen i skolen, lyder budskabet fra DPU-forsker Theresa Schilhab, der også mener, at naturoplevelserne kan give flere mod på at vælge de naturvidenskabelige uddannelser.

Smeltende isbjerge og uddøende dyrearter. Det er den barske virkelighed, når vi taler om klimaforandringer. Og det er en problematik pædagogikken skal tale ind i – også i daginstitutionerne. Så hvordan arbejder man pædagogisk med et så alvorligt emne, uden at det bliver for tungt for de små børns skuldre? To forskere i bæredygtighedspædagogik giver her deres bud.

Pædagogikken slås hele tiden med den omstændighed, at ’den verden, vi tænker i, ikke er den samme som den verden, vi lever i’. Det bliver aldrig så tydeligt som i studiet af trøst.