Danske elevers gennemsnitlige færdigheder i matematik er blevet ringere, de er blevet mindre glade for faget, og betydningen af negativ social arv er ikke blevet mindre siden 2015. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS 2019, der netop er blevet offentliggjort af DPU, Aarhus Universitet. Forskere advarer om et alvorligt dannelsestab, hvis ikke udviklingen ændres nu.

Engang havde eleverne sløjd og håndarbejde i skolen, men når det i dag i stedet hedder håndværk og design, så handler det om meget mere end blot en navneforandring. Ny ph.d.-afhandling sætter fokus på de praktiske fags udvikling i skolen, og hvordan skiftende pædagogiske tanker, nye børnesyn og overordnede samfundshensyn har formet dem igennem 100 år.

Det har været et særkende ved dansk uddannelsestradition, at musikundervisning skulle være for alle. Men der er en voksende ulighed i musikundervisning i skoler og gymnasier, og på professionshøjskolerne er musikfaget blevet alvorligt svækket i lærer- og pædagoguddannelserne. Det påpeger en ny rapport om musikundervisningens udvikling i Danmark.

Det kræver ledelsesopbakning, uddannelse og en stærkere faglig selvforståelse, hvis vi skal væk fra, at pædagogen bare bliver lærerens forlængede arm og frem til et reelt tværprofessionelt samarbejde. Ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet peger på det, der hæmmer og fremmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring lavtpræsterende drenge i skolen og kommer med en række anbefalinger.

Sammenlignet med andre lande har danske 8.-klasseelever en høj grad af teknologiforståelse, og deres lærere er dem, der anvender it allermest i undervisningen. Det viser resultaterne af en ny, international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetencer samt datalogiske tænkning. Resultaterne viser imidlertid også store forskelle mellem danske drenge og piger, når det handler om tilliden til egne evner inden for it.

5 mio. kr. til ny forskning om fagligt samarbejde i folkeskolen:

Med skolereformen i 2013 blev der sat skub i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledere, og nye former for samarbejde og nye måder at organisere samarbejdet på så dagens lys. Men hvad betyder det for de fagprofessionelles selvopfattelse? Hvordan styrker det deres kompetencer? Og hvilken effekt har det på elevernes trivsel og læring? Med en bevilling på 5 mio. kr. fra AP Møller Fondens folkeskoledonation i ryggen sætter Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og VIVE fokus på konsekvenser af og potentialer i de nye samarbejds- og organiseringsformer mellem skolens fagprofessionelle.

Mange skolelærere sætter deres lid til, at læremidlerne i sig selv lever op til kravene om, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner. Samtidig volder det lærerne problemer at gøre Fælles Mål forskellige. Det er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse af undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik, som DPU, Aarhus Universitet og professionshøjskolen VIA University College har lavet for Undervisningsministeriet.

De nationale test giver et mangelfuldt og usikkert billede af både skoleklassers og elevers faktiske faglige niveau, påviser ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at de igangværende nationale test helt stoppes, og at alle pædagogiske, politiske og styringsmæssige beslutninger foretaget på baggrund af de nationale test bliver taget op til revision.

Hele uddannelsesområdet fra dagtilbud til universiteter er blevet fundamentalt forandret i de seneste tre årtier. Men udviklingen kom glidende og blev derfor ikke bemærket. Ny bog fra forskere ved DPU sætter fokus på de usynlige forandringer inden for pædagogik og uddannelse.

Pædagoger skal være med til at give børn, som ikke klarer sig godt i skolen, et løft i deres trivsel og udvikling. Men på mange skoler kommer pædagogernes særlige faglighed slet ikke i spil. Strukturer, skolekulturer og manglende samarbejde spænder ben, så pædagogerne i stedet får rollen som hjælpelærere, påpeger forsker bag nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

Børn er glade for at være i fritidsinstitution. Spørger man børnene, så er det meget bedre end at være i skole. Noget af det bedste er, at det her handler om, hvad børnene har lyst til selv at lave, og at de har friheden til selv at vælge. Men børnenes tid er kommet under pres på grund af de lange skoledage. Hvordan kan man sikre høj kvalitet i fritidspædagogikken under de betingelser? Det undersøges i nyt forskningsprojekt fra DPU, der peger på legens centrale betydning.

Reformer er opreklamerede. Alligevel virker de – især hvis man tager med, at en stor del af virkningen er uintenderet. DPU’s magasin Asterisk har set nærmere på, hvordan reformer tager form og ændrer skoler og dagtilbud.

Forældre, lærere, skoleledere og andre har alle en fælles opgave med at sikre gode deltagelsesmuligheder og læringsmuligheder for børn i skolen, men de kommer med et forskelligt indblik og forskellige opgaver. Det er et grundvilkår, men det kan undertiden føre til fastlåste konflikter i børns skoleliv. Ny bog belyser de forskellige perspektiver og undersøger de grundbetingelser som lærere, pædagoger, forældre, børn og andre agerer ud fra i skolen.

Det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk søger at komme tættere på sandheden om pædagogikken i en tid, hvor al viden lader til at få samme status. Det kræver et kritisk blik for, hvordan og for hvem viden bliver produceret samt en bevidsthed om, hvornår forskning bliver brugt i den politiske debat til at fremme en særlig agenda.

For ti år siden var inklusion et teoretisk begreb, der blev arbejdet med i skoleforskningen, og et pædagogisk ideal, som internationalt blev styrende for mange landes skoleudviklingsbestræbelser. Siden 2012 har øget inklusion også været et lovgivningsmæssigt mål for den danske folkeskole. Professor Susan Tetler går nu på pension og gør status over udviklingen.

Hvis man vil forstå politiske tiltag som evidensbølgen i uddannelsessystemet eller skolereformens målstyrede undervisning, så er det nødvendigt at få en dybere forståelse for hvad transnationale aktører og udviklingen af den globale uddannelsesindustri betyder. Sådan lyder det fra lektor Lejf Moos, der nu træder tilbage efter et kvart århundrede i uddannelsesforskningen i Emdrup.

Motivationsredskaber skal skabe lyst til mere læring i skolen, men de skaber også andre ting. Skam, forfængelighed og misundelse kan blive drivkræfter for eleverne. Dorthe Staunæs retter blikket mod ikke-intenderede effekter af motivationsredskabernes indtog i skolen. Hun er tiltrådt som professor ved DPU, Aarhus Universitet og fredag den 15. september holder hun tiltrædelsesforelæsning.

Seksualundervisning er et af de vigtigste dannelsesfag i skolen, men vi ved i realiteten meget lidt om, hvordan lærerne griber opgaven an. Ny undersøgelse fra ph.d.-stipendiat Line Anne Roien blandt 11.000 lærere og pædagoger kortlægger for første gang de udfordringer, som skolerne står overfor i undervisningen.

Med skolereformen kom pædagogerne for alvor ind i skolen. Men hvis børns trivsel og udvikling skal styrkes, så er det afgørende i endnu højere grad at få inddraget pædagogernes faglighed og skabt et tæt samarbejde med lærerne i skolen. Professor emeritus Stig Broström, DPU, Aarhus Universitet er aktuel med en ny bog om didaktik for skolepædagoger.

Når viden om læring og pædagogik skal manifestere sig der, hvor den for alvor gør gavn – nemlig i skolen – så hviler ansvaret primært på skoleledelsen. Lederen skal planlægge og styre processen og være tydelig og tilgængelig for sine medarbejdere hele vejen igennem. Det viser en ny rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Ny undersøgelse peger på, at når lærere lykkes med at indarbejde Fælles Mål i undervisningen, så giver det en retning for, hvad elever og lærere skal arbejde med i løbet af året. Arbejdet med Fælles Mål kan styrke evalueringer, teamsamarbejde og skabe fokus for eleverne. Men Fælles Mål er også forbundet med en række udfordringer, og nogle lærere efterlyser derfor bedre rammer og vejledning.

Kommunernes muligheder for at forme de lokale skoler forringes i de nordiske lande. Stærkere statslig detailstyring betyder, at det kommunale demokrati reduceres til budgetadministration. Det fortæller forsker bag en ny sammenlignende undersøgelse af kommunale skoleledere i de nordiske lande.

Indførelse af læringsmålsstyret undervisning er en afgørende ændring af skolen. Det er en del af en international tendens, hvor man omdanner alle skolesystemer til et globalt uddannelsesmarked, men konsekvensen er dårligere undervisning. Sådan lyder det i ny bog fra DPU, Aarhus Universitet.

Når vi diskuterer uddannelse og læring i nationale sammenhænge, glemmer vi, hvor meget vi bliver påvirket af transnationalt samarbejde. I et nyt professorat skal John Benedicto Krejsler kortlægge og synliggøre transnationale strømninger i dansk pædagogik og uddannelsespolitik.

Voksende krav til skolen om bedre trivsel for eleverne kan ende som et velment tyranni, hvor den enkelte presses til at være positiv. Vi skal huske at rette blikket mod de institutionelle rammer og den daglige praksis, fortæller nyudnævnt professor ved DPU, Aarhus Universitet, Venka Simovska.

Pædagoger kan bidrage mere direkte til læringen i skolen, hvis lærere og pædagoger sammen udvikler en ny fælles didaktik og et fælles læringssyn, mener professor Stig Broström fra DPU, Aarhus Universitet.

Nutidens diskussion om folkeskolen foregår på fortidens præmisser, mener professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet. Hvis elever skal rustes til fremtiden, bør danske politikere tænke og handle mere fremsynet, som man gør i Norge.

En ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet viser, at underviserne på læreruddannelsen har behov for at opkvalificere deres kompetencer, hvis de skal leve op til kravene i læreruddannelsesreformen. Undersøgelsen problematiserer den manglende opmærksomhed på kompetencebehov hos underviserne på læreruddannelsen.

Hvordan ser skolereformen ud i børnehøjde? Hvordan forstås, mærkes og ses reformen hos de elever, som det hele drejer sig om. Det er blevet undersøgt i et forskningsprojekt fra DPU, og det er der nu kommet en film ud af.

Der var fuldt hus, da Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) 19. august slog dørene op for en ny årlig konference om forskning i folkeskolen, der stillede skarpt på de radikale forandringer, som skolen gennemgår i disse år. Næsten 400 skolefolk var mødt op til en dag med et tætpakket program.

Forskere, kokke, undervisere og studerende vil åbne danskernes øjne for smagens betydning for livskvalitet og sundhedsfremme. Et nyskabende fireårigt forsknings- og formidlingsprojekt om smagen får massiv støtte fra Nordea-fonden.

Et stort flertal af danske kommuner vil gerne gøre en særlig indsats for at fremme skolebørns sundhed, men vejen fra hensigt til handling er lang. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, lavet af forskere fra Aarhus Universitet. De mange enkeltprojekter om kost og motion i skolerne bliver ikke omsat til varig læring, mener forskerne. I forskningsprojektet ’Sundhedsfremmende og bæredygtig skoleudvikling’ undersøger de, hvordan vi kan klæde skolerne på til at tage globale udfordringer som sundhedsfremme og bæredygtighed op i praksis.

”Et fusionskøkken”. ”Et nyt nordisk Singapore”. ”Et hippie-projekt”. Det var nogle af betegnelserne, som regeringens forandringsprojekt Ny Nordisk Skole fik hæftet på sig, da omkring 250 deltagere den 25. februar var samlet til debatmøde i Festsalen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Elever på de ældste klassetrin skal vide, hvorfor de skal arbejde med formler i matematik og læse Hosekræmmeren i dansk. Det kræver, at deres lærere har klare mål for, hvilke kompetencer eleverne skal opnå. Det konkluderer et netop afsluttet forskningsprojekt fra Aarhus Universitet om kompetenceorienteret undervisning. Forskerne fremlægger resultaterne på en konference den 29. januar 2013.

Når der står Åben skole på skoleskemaet, skal læreren ikke trække sig, men derimod sætte sin faglighed i spil og samarbejde med de eksterne organisationer.

Der er en stigende ulighed på tværs af institutioner og landsdele, når det kommer til adgang til musikundervisning på skoler, gymnasier og på professionshøjskolerne. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Samarbejde mellem fagprofessionelle er afgørende for at lykkes med inklusion. Alligevel står den enkelte lærer ofte alene med opgaven.

Økonomiske begreber som produktivitet, investering og

effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan

måler man værdien af en uddannelse, når den også har

en værdi i sig selv?

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Featureartikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Debatten om trivselsmålinger skal ikke kun handle om anonymitet og grænser for brug af data.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 88 fra december 2018 med temaet Tilbage til traditionerne.

Tiden er løbet fra den professionelle dømmekraft; læringsplatforme og test har taget kontrollen over undervisningen – og over læreren.

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 87 fra september 2018 om reformer, standarder, koncepter.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet sætter spørgsmålstegn ved de langsigtede skolefaglige og trivselsmæssige effekter af de populære intensive læringsforløb. Effekterne forsvinder, når man måler et år senere.