Aarhus University logo / Aarhus Universitets logo
Det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk søger at komme tættere på sandheden om pædagogikken i en tid, hvor al viden lader til at få samme status. Det kræver et kritisk blik for, hvordan og for hvem viden bliver produceret samt en bevidsthed om, hvornår forskning bliver brugt i den politiske debat til at fremme en særlig agenda.
De skandinaviske lande forsker stadigt mere i dagtilbud, men ikke i samme grad. Hvor alle tre lande i 2006 publicerede næsten det samme antal studier, ligger Danmark i 2016 markant lavere end Norge og Sverige. Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet, der kaster lys over udviklingen af skandinavisk dagtilbudsforskning de sidste ti år.
Hvis man vil forstå politiske tiltag som evidensbølgen i uddannelsessystemet eller skolereformens målstyrede undervisning, så er det nødvendigt at få en dybere forståelse for hvad transnationale aktører og udviklingen af den globale uddannelsesindustri betyder. Sådan lyder det fra lektor Lejf Moos, der nu træder tilbage efter et kvart århundrede i uddannelsesforskningen i Emdrup.
Når viden om læring og pædagogik skal manifestere sig der, hvor den for alvor gør gavn – nemlig i skolen – så hviler ansvaret primært på skoleledelsen. Lederen skal planlægge og styre processen og være tydelig og tilgængelig for sine medarbejdere hele vejen igennem. Det viser en ny rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.
Forældresamarbejde i dagtilbud, på skoler og i hjemmet øger socialt udsatte børn og unges læring, udvikling og trivsel. Det viser en ny forskningskortlægning fra DPU, Aarhus Universitet.
Dansk Clearinghouse er medarrangør af en stor konference i november 2016 og er startet på yderligere to projekter.
Der kan være stor forskel på den pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud. Og når kvaliteten ligger i den lave ende, går det især ud over drenge, minoritetssprogede børn og børn med lav social status, viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.
Et nyt internationalt systematisk review indikerer, at elever, der starter på tilegnelsen af deres tredje sprog senere, opnår bedre sprogfærdighed i deres tredje sprog end de elever, der starter tidligere. Forskerne bag rapporten påpeger dog, at konklusionen næppe er så entydig. Mange faktorer spiller ind: f.eks. kognitiv modenhed, undervisningsmetoder og elevernes egne test- og læringsstrategier.
Ny kortlægning fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har samlet viden om, hvad der virker, når elever med særlige behov skal rummes i den almindelige undervisning. Kortlægningen og den efterfølgende analyse af forskningen giver en unik mulighed for, at inklusion af elever med særlige behov kan ske på et solidt fagligt grundlag.
Kan evidens gå hånd i hånd med innovation? Ja mener engelske Futurelab, der har specialiseret sig i at udvikle kreative og innovative tilgange til undervisning samtidig med, at de udgiver evidensbaseret viden.
Hvordan skal vi anvende kvalitativ og kvantitativ forskning, når vi skal finde ud af, hvad der virker? Det undersøger ph.d studerende Rikke Eline Wendt, Center for Grundskoleforskning.
Ny forskningsartikel "Veje til evidens på Uddannelsesområdet" går de syv internationale hovedproducenter af de systematiske reviews på uddannelsesområdet efter i sømmene. Hvem er de? Og hvad skriver de egentlig om?
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 85 fra marts 2018 om viden på spil.
Modersmålsundervisning: Politikere ser bort fra al forskning og evidens. For den politiske retorik har sin egen nationalistiske agenda, og det får konsekvenser for de tosprogede børn og unge. Sådan lyder kritikken fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Bergthóra Kristjánsdóttir.
Asterisk har talt med to forskere om, hvad der sker med dem og deres forskning, når politikere og interessenter bruger – eller fortier – forskningsresultater i debatten.
Evalueringsrapporter opnår i stigende grad gennemslagskraft i medierne, og det får betydning politisk. Men rapporterne fremstår som evidens uden i praksis at leve op til akademiske standarder. Det problematiserer to DPU-forskere, der forklarer forskellen mellem akademisk evidens og strategisk evidens.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 79 fra september 2016 om klassens effekt på eleverne.
En god struktur i klassen er utrolig vigtigt i forhold til, hvordan eleverne klarer sig fagligt.
Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 78 fra juni 2016 om datainformation i skolerne, og hvordan det hjælper lærerne.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 69 fra marts 2014 om evidens er blevet et kriterium for de fleste beslutninger og handlinger.
Hvor mange stykker frugt om dagen? Hvor mange timers søvn? Hvor meget sex? Og hvilken type partner passer bedst til mig? I det aftraditionaliserede samfunds overskud af handlemuligheder har vi brug for sikkerhed for, at det vi gør, er det rigtige, så vi forsøger at leve det evidensbaserede liv. Men man kan ikke leve og forholde sig til sit liv som en videnskabsmand forholder sig til sin genstand.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 69 fra marts 2014 om fremtidens velfærd.
Hvad siger forskningen? Evidens har fået stor opmærksomhed, når der skal træffes beslutninger om fremtidens velfærd. Idehistoriker Søren Christensen analyserer tendensen, som han bl.a. mener, skal ses i lyset af velfærdsstatens overgang til en konkurrencestat. Han taler om postpolitisk velfærd og
advarer imod en ensretning af uddannelsesforskningen.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 69 fra marts 2014 om de store spørgsmål inden for uddannelse.
Hvornår er børn parate til at komme i skole? Hvordan inkluderer vi elever med særlige behov i skolen? Hvorfor dropper mange unge ud af universiteterne?
Asterisk går ind i maskinrummet hos Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, når de leder efter evidensbaserede svar på aktuelle uddannelsesspørgsmål.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 69 fra marts 2014 om eveidensbaserede metoder.
Evidensbaserede metoder indtager med høj hast danske vuggestuer og
børnehaver. Tromler eller kvalificerer evidens pædagogikken? Bliver manualen
vigtigere end pædagogers mavefornemmelse? Sammen med to forskere
zoomer Asterisk ind på evidensbegrebets indtog på grøn stue.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om mere skoleparate børn.
Standarder, screening og systematiske metoder i dagtilbud kan gøre børn mere skoleparate, men det kræver solide pædagogiske indsatser. Det er budskabet fra Camilla Brørup Dyssegaard, der står bag en ny undersøgelse om skoleparathed.
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 om elevernes fremgang.
Bliver eleverne bedre til at læse og skrive med flere dansktimer i skolen? Ikke nødvendigvis, lyder meldingen fra læseforsker Jan Mejding, der er en af eksperterne bag en omfattende læseundersøgelse, som er blevet hvirvlet ind i en politisk mediestorm. Det, der rykker, er kvalitet i undervisningen snarere end kvantitet, mener Mejding.
I takt med at uddannelsessystemet kommer ind i målingens tidsalder, forsvinder debatten om, hvad god uddannelse er. Det mener den førende uddannelsesteoretiker, professor Gert J. J. Biesta, som har indledt et opgør med tidens forkærlighed for at måle uddannelse.
Evidensbegrebet er fortsat styrende for videnskabelige og videnskabsjournalistiske publikationer - heller ikke den pædagogiske forskning er gået ram forbi. Kirsten Hyldgaard giver med Freud og psykoanalysen bud på, hvorfor sikker viden om, hvad der virker, er så vanskelig at opnå i forhold til opdragelse og undervisning.
