Kan vi redde klimaet, styrke folkesundheden og få gang i væksten uden at medtænke mennesket? Videnskabelige forklaringer og forbedringer af samfundet står og falder med mennesket, der forholder sig selvstændigt til sig selv og sine omgivelser. Velkommen til den humane vending.

I takt med at uddannelsessystemet kommer ind i målingens tidsalder, forsvinder debatten om, hvad god uddannelse er. Det mener den førende uddannelsesteoretiker, professor Gert J. J. Biesta, som har indledt et opgør med tidens forkærlighed for at måle uddannelse.

Fra at være symbol på menneskets frihed er kreativitet blevet en disciplin, vi alle er tvunget til at mestre. Lektor Steen Nepper Larsen giver et rids over kreativitetens idéhistorie og minder om, at evnen til at tænke innovativt gødes bedst med kendskab til fortiden.

Opdragelse og uddannelse har gennem historien været båret af håb om frelse, fremskridt, frihed og lighed. I dag er frygten blevet drivkraften, når dansk uddannelsespolitik udformes til lyden af dommedagstrompeter, der blæser til advarsel om farerne for national fortabelse i den globale konkurrence. Lektor Jens Erik Kristensen fortæller om pædagogikkens historie mellem håb og frygt.

Gennem historiens hårde skole har EU lært, at den nationalromantiske tanke om ét folk og én måde at tænke på fører til had, krige og modborgerskab, skriver lektor Mads Th. Haugsted i kommentaren.

Samfundets stigende individdyrkelse gør det mere aktuelt end nogensinde før at styrke elevers medborgeridentitet. I et demokrati handler det om at sætte sig selv i parentes for at stræbe efter det fælles bedste, lyder det fra to forskere.

Undervisning i demokrati kan ikke forhindre, at unge udvikler antidemokratiske holdninger. Men hvis lærerne tør diskutere demokratiets svagheder og dilemmaer med eleverne, kan det være med til at gøre dem til ansvarlige samfundsborgere.

"Lærerne opfatter drengenes adfærd som udtryk for manglende kompetencer, empati og opdragelse, men ser man nærmere efter, spiller drengene blot et andet spil med stor kompetence og indsigt.."

Til efteråret er der dømt historiekanon i folkeskolen, når 29 historiske milepæle - fra Ertebøllekultur til 11. september - skal indgå i historiefaget. Kommer eleverne til at huske disse highlights, eller ryger de i glemmebogen efter eksamen? Historiker Bernard Eric Jensen mener, at eleverne vil glemme det kronologiske overblik, hvis ikke historieundervisningen forbinder milepælene med nutiden.