DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Hvem kan købe et kursus?

Alle kan købe et kursus hos os. Kurserne henvender sig særdeles til to forskellige målgrupper: den ene er undervisere der underviser i dansk som andetsprog for voksne på sprogcentre og andre godkendte udbydere af danskuddannelse. Den anden er VUC, sprogcentre og andre skoler der udbyder FVU kurser for kursister med dansk som andetsprog.

 

Hvordan foregår planlægningen?

Vi planlægger kurset sammen med jer, og I får mulighed for at få tilpasset kurset til de lokale behov og forventningsafstemmer sammen med underviseren. Ved den første henvendelse skal vi gerne vide, hvilke kurser I er interesserede i, hvor mange dage I ønsker, ca. deltagerantal og eventuelle datoforslag hvis I har det. Men I er også altid velkomne til bare at skrive og så tager vi den derfra.

 

Hvordan foregår kursusafviklingen?

Én kursusdag er rammesat til 6 timer inkl. pauser. Vi anbefaler to kursusdage med ca. en måneds mellemrum. På den måde skaber vi de bedste rammer for at kurset medfører en ændring af praksis. I peroden mellem kursusgangene udvikler og afprøver deltagerne forskelligt materiale og aktiviteter, som de vil få sparring på af kursusunderviserne. Ved kurser af mere end 1 dags varighed kan der udstedes kursusbevis. Beviset udstedes til deltagere, der har deltaget alle kursusdage.

 

Hvad koster det?

Kursusprisen afhænger af antal undervisere og antal kursusdage. Prisen for en kursusdag med en underviser er kr.: 25.900,- ekskl. moms.

 

Er der krav om et bestemt deltagerantal?

Der er ikke noget krav om et bestemt deltagerantal fra vores side. På kurser med sparring på hjemmearbejde kan vi dog i nogle tilfælde sætte en deltagerbegrænsning på 25-30 deltagere.

 

Kan man slå sig sammen og på den måde være flere, der køber et kursus?

Ja det kan man, og vi hjælper gerne med at arrangere kurser for flere uddannelsessteder. Prisen er den samme uanset hvor mange skoler der rekvirerer et kursus. Der er således flere fordele ved at slå sig sammen, herunder lavere udgifter, netværksdannelse, sparring med kollegaer, videndeling m.v.

 

Kan man sende en enkelt eller to medarbejdere på kursus?

Ind imellem vil vi udbyde kurser med individuel tilmelding. Information om oprettelse af kurser med individuel tilmelding sendes ud til skolerne og opdateres på hjemmesiden. De skolebaserede kurser afholdes på en af de deltagende skoler. Kurser med individuel tilmelding afholdes sædvanligvis et sted der er centralt for alle deltagere.

Kontakt

Leder af efteruddannelsesprogrammet
Bergthora Kristjansdottir
E: bekr@edu.au.dk
T: 87 16 39 67

Aftaler om kurser
E:  dsaefteruddannelse@dpu.dk

Nyhedsbrev

Vil du løbende have information fra DPU om kurser og anden efteruddannelse inden for dansk som andetsprog? Tilmeld dig vores nyhedsbrev: