Ved udgangen af 2008 har syv internationale institutioner produceret 275 systematiske reviews på uddannelsesområdet. De syv institutioner kan betragtes som pionerer på evidensområdet. Artiklens forfatter lektor Michael Søgaard Larsen fra DPU, Aarhus Universitet ser nærmere på de 275 systematiske reviews, som disse institutioner har udgivet.

Voldsom vækst og øget mangfoldighed i den pædagogiske forskning
Michael Søgaard Larsen skriver, at den pædagogiske forskning er vokset voldsomt. I dag er der i fagets største internationale database, ERIC, en datamængde, der er mere end 24 gange så stor, som den, der var til rådighed sidst i 1960'erne. Dertil kommer, at pædagogisk forskning i forskningsmetodisk henseende er præget af stigende mangfoldighed. Endelig er selve den pædagogiske forsknings genstandsfelt voldsomt udvidet, idet det pædagogiske både er blevet livslangt og livsbredt.

At finde og få sammenhængende mening ud af denne mangfoldighed er blevet en opgave med intellektuelle udfordringer. Dette gælder ikke kun for den pædagogiske forskning og for den sags skyld forskerne selv, men også for andres anvendelse af forskningen. Derfor er idéen om, på systematisk vis at finde frem til, hvad den eksisterende forskning giver af svar på et givet spørgsmål, væsentlig. Et af midlerne er at producere såkaldte systematiske reviews. Man kan ifølge Michael Søgaard Larsen sige, at de systematiske reviews er evidensbevægelsens primære produkt.

Hvad handler de systematiske reviews om?
Effekt eller effektivitet dominerer emnemæssigt, men faktisk er der en meget bred vifte af spørgsmål, der behandles. To tredjedele af de systematiske reviews handler om forhold i primær- og sekundærskole. Andre uddannelsesniveauer fylder ikke så meget i de systematiske reviews. Fagdidaktiske tilgange er hovedemnet for lidt over en tredjedel, medens almene pædagogiske emner er indholdet i lidt under halvdelen af de systematiske review. Emnemæssigt er der tale om en meget stor bredde: en elev- eller børn/unge vinkel ses i ca. halvdelen af alle reviews.

Forskningsdesign passer ikke med forskningsemne
Analysen af de systematiske reviews har vist, at der er flere måder at gennemføre de systematiske reviews på, men den anglo-amerikanske dominans i forskningen har betydet, at det er blevet nødvendigt at se på om processen frem mod evidens finder sted på tilfredsstillende vis. Diskussionen retter sig mod, hvilke former for undersøgelsesdesign, der kan inkluderes i det systematiske review," siger Michael Søgaard Larsen, der forklarer, at det metodiske grundlag kaldes evidensstigebetragtningen. Det betyder, at man kan rangordne forskningsdesign ud fra en prioriteret systematik, hvor det højeste trin på evidensstigen er den kontrollerede randomiserede undersøgelse. Ifølge Michael Søgaard Larsen har denne evidensstigebetragtning vist sig at have en begrænset værdi, fordi en større del af de systematiske reviews, der sigter mod at skabe syntese ofte må opgive. Det skyldes, at der ikke er randomiserede studier nok inden for pædagogik- og uddannelsesforskning. Forskningsfeltets design passer med andre ord ikke godt til dette, så derfor anbefaler Michael Søgaard Larsen et stærkere internationalt samarbejde med for eksempel et internationalt forum til åben drøftelse og udvikling af de metodiske aspekter forbundet med evidens i pædagogik og uddannelse.

Læs hele artiklen (pdf)

Yderligere information
Michael Søgaard Larsen, Lektor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet
E: msl@dpu.dk
T: 871 63727